Mejetærsker på demonstrationstur
Heden Maskinforretning viser Massey Fergusons nyudviklede Ideal 7 mejetærsker her i høsten for alle interesserede.

Foran Massey Ferguson Ideal 7 mejetærskeren, som nu drager rundt på demonstrationstur på Fyn, Langeland og Als, ses Area Sales Manager fra Massey Ferguson Martin D. Jensen og demopilot Lars Bonde. Lars Bonde er udlært i Heden Maskinforretning og læser i øjeblikket til maskinmester.
På Fyn, Langeland og Als, hvor Heden Maskinforretning har sit salgsområde, vil man hen over høsten kunne opleve den nye Massey Ferguson Ideal 7 mejetærsker på demonstrationstur. Her vil alle interesserede kunne få mere viden om de unikke egenskaber for modellen og se mejetærskeren i fuld drift. Hovedpunkterne er lavt brændstofforbrug, meget lidt vedligeholdelse og en driftssikker maskine.
Det er demopilot Lars Bonde, som frem til høsten er færdig, er klar til at drage rundt for at give flest mulige landmænd og maskinstationer indblik i og mulighed for at opleve, hvad denne nyudviklede mejetærsker indeholder og kan præstere.
Ideal 7 er en 1-rotors maskine med 451 hestes 7-cylindret AgcoPower motor, 4-hjulstræk samt 35 fods SuperFlow skærebord, Autobalance og AirSense autokølingssystem og 8 rækket shortcut snitter med AciveSpread samt flere andre spændende nye features.
Hvis man vil vide mere om tid og sted for at opleve Ideal 7, så kan Heden Maskinforretning kontaktes, ligesom der kan ses mere om demo-turen på www.heden-fyn.dk.