New Holland vinder: Reversering på bare 10 minutter
New Holland vinder »SIMA Innovation Award« for sin Dynamic Feed Roll-reversering på CR-mejetærskerne.

- Vi er meget tilfredse med innovationsprisen, der håndterer udfordringen om at maksimere driftstiden, som er en af de vigtigste faktorer ved brug af New Holland CR-mejetærskere, siger danske Lars Skjoldager Sørensen, Head of Harvesting Product Line hos New Holland.
SIMA-udstillingens internationale jury, der består af et panel af landbrugseksperter, har tildelt New Hollands Dynamic Feed Roll (DFR) bronzemedalje på New Hollands CR-mejetærskere.
Det sker i forbindelse med SIMA-udstillingen 2019, som afholdes i februar måned i år.
DFR er et reverseringssystem, hvor føreren kan fjerne blokeringer i maskinen inde fra kabinen. Den sparer meget tid og maksimerer produktiviteten på mejetærskeren.
Den nye funktion er en tilføjelse til den eksisterende skærebords- og indføringsreversering, der samtidig beskytter tærskebroen mod overbelastning, og dermed opnås bedre beskyttelse mod overbelastning af afgrøden.
- Vi er meget tilfredse med innovationsprisen, der håndterer udfordringen om at maksimere driftstiden, som er en af de vigtigste faktorer ved brug af mejetærskere. Der kan altid ske en blokering, og kunderne ønsker ikke at skulle forlade kabinen for at fjerne den, og derved spilde dyrebar tid. Med vores DFR-reversering kan de klare det meget hurtigt uden at skulle forlade sædet, siger danske Lars Skjoldager Sørensen, Head of Harvesting Product Line hos New Holland.
10 minutter
Fordelene ved DFR-reverseringen for kunderne er ikke kun den bekvemme fjernelse af blokeringer udført fra kabinen, men mere vigtigt den betydelige reduktion af den tid, det tager at løse problemet, som kan tage helt op til 2 timer.
Dynamic Feed Roll-reverseringen, der består af en hydraulikcylinder, et skraldesystem og et tandhjul på DFR-akslen, fjerner blokeringen i DFR ved at ryste valsen. Når der sker en blokering, og når valsehastigheden falder til under 100 o/min, kobles mejetærskerens tærske- og indføringsfunktioner automatisk fra.
Føreren skal blot standse mejetærskeren og aktivere reverseringen på IntelliView skærmen. Indføringen reverseres for at tømme indføringskæden i hele længden, og hydraulikcylinderen og skraldesystemet reverserer DFR-valsen.
Når afgrøden er fjernet, og når hydraulikkredsen ikke længere belastes, er reverseringen afsluttet. Indføringen reverseres igen for at tømme indføringskæden i hele længden. Når det er afsluttet, kan føreren tilkoble rotorerne og indføringen igen og genoptage høsten.
Hele processen med fjernelse af blokeringen varer cirka 10 minutter.