Ny halmblæser fra McHale
McHale store maskinprogram, der bliver importeret af Helms TMT-Centret i Herning, kunne på Roskilde Dyrskue vise den nye McHale ensilage- og halmblæser frem.

Helms TMT-Centret, der importerer det store McHale maskinprogram, kunne i går vise den nye McHale C 470 ensilage- og halmblæser frem på Roskilde Dyrskue. McHale C 470 er en bugseret maskine, som er designet til at snitte og blæse med ensilage, hø eller halm. Foto: Per Jørgensen
De nye McHale C4 ensilage- og halmblæsere består af fire modeller, der kan bruges til fodring med kortfiberret ensilage, men også til uddeling af langfiberret foder som halm eller hø. C4-modeller kan anvendes både til rundballer og firkantballer til foder og strøning.
Den lille model, McHale C 430, er en trepunktsophængt maskine, mens model C 460, C 470 og C 490 alle er bugserede maskiner.
Selve tuden på ensilage- og halmblæserne er opbygget i tre trin, som minimerer modstanden og tillader en maksimal udblæsningsafstand på op til 18 meter. En ensilageforlængelses sliske til aflæsning af foder er monteret som standard.
Uden anden traktor-hjælp
Ballelæsningen foregår uden hjælp fra en anden traktor. Den kopformede bagklap er designet til at ballen kan holdes, mens snor eller net på balle bliver fjernet. Gulvtransportbåndet er drevet hydraulisk på et tremmebælte, som sørger for fast og jævn indføring i rotoren.