New Holland har netop lanceret en ny kompakttraktor i T6-traktorserien med en sekscylindret motor, akselafstand på kun 2,6 meter og en totalvægt under 10,5 tons.
T6-serien omfatter nu to sekscylindrede modeller med Dynamic Command. Den eksisterende New Holland T6.180 med 145 hk og en ny lillebror T6.160 med 135 hk, der er den eneste kompakte, sekscylindrede traktor på markedet med nominel effekt på under 140 hk.
T6.160 har en akselafstand på kun 2,6 meter og en totalvægt på under 10,5 tons. Den nye New Holland Dynamic Command vil være på markedet i anden halvdel af 2021.
Den nye T6.160-traktor er forsynet med en kraftig sekscylindret NEF-motor på 6,7 liter, der genererer 135 nominelle hestekræfter, med varierende belastninger samt effektiv motorbremsning ved transport og kørsel ned ad bakke.
Mindre brændstofforbrug
Transmissionen er en 24 gange 24 Dynamic Command, som er udviklet af New Holland selv. Gearskift i otte trin udføres med en trykknap ved hjælp af dobbeltkoblingsteknologi og robotstyrede skift mellem tre områder med en trykknap, der sikrer, at der altid anvendes det optimale gear til opgaven.
NEF-motoren opfylder Stage V-emissionsstandarderne og er udstyret med det vedligeholdelsesfrie SCR-efterbehandlingssystem. Kombineret med Dynamic Command-transmissionen opnås ifølge New Holland en brændstofbesparelse på op til ni procent.
Den nye traktor er desuden udstyret med New Hollands SideWinder TM II-armlæn med fuldt integreret IntelliView TM IV-touchskærm og Command Grip TM-multifunktionshåndtag, der giver komfort og enkel betjening.
per@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 20 25 10 37