Polaris markerer jubilæum med nye modeller
Den amerikanske producent af ATV´ere, Polaris, har hér i 2020 markeret sit 65-års jubilæum med en række nye forbedrede modeller.

Polaris har i anledning af sit 65-års jubilæum hér i 2020 opdateret sit program med nye forbedrede udgaver af blandt andet Sportsman-serien. Foto: Polaris
Har man sagt ATV, har man også sagt Polaris. Den amerikanske producent af ATV´ere har i år introduceret en række nye modeller, ikke mindst for at markere sit 65-års jubilæum.
Det har givet nye forbedrede versioner inden for de bedst sælgende serier, herunder den bedst sælgende Polaris-serie til dato, Ranger-serien.
En anden nyhed fra Polaris er Sportsman 570 ATV´en, der er en ny og forbedret version af den tidligere Sportsman-version. Her er der blandt andet opdateret med LED-lygter for og bag, EBS-kobling og 12V-ladeport ved display. Desuden er både batteri, køler og bremser blevet optimeret.
Polaris repræsenteres i Danmark ved Skjern Maskinforretning og forhandles over hele landet.
jba