Det endelige mål er at levere selvkørende løsninger, der kan leve op til virkelighedens krav hos vinavlerne. Det nye pilotprogram med T4.110F viser, at New Hollands selvkørende løsning kan anvendes på alle traktorer fra mærket, fra rækkeafgrødeudstyr med mange hestekræfter og helt op til specialudstyr.
 
- Bæredygtighed og innovation er en del New Hollands DNA, og det er på den måde vi hjælper vores kunder med at drive deres bedrifter effektivt og rentabelt – idet vi hele tiden forudser, hvordan deres behov skifter. Vi tror på, at specialbedrifter, og især dem i vinsektoren, i høj grad kan få fordel af lanceringen af selvkørende teknologi, hvad angår produktivitet og bæredygtighed, siger Carlo Lambro, der er brand president hos New Holland Agriculture.
 
Pilotprogrammet gennemføres i en af E. & J. Gallo Winery’s vingårde i Californien i USA, med T4.110F-traktorer forsynet med NHDrive-teknologi til autonomi. I løbet af det indledende forsknings- og udviklingsprogram er der sket yderligere udvikling inden for integration af de forskellige komponentdele - især føle- og registreringselementerne samt signalmodtagerne. T4.110F NHDrive bevarer sin overordnede slanke silhuet.
 
Dette pilotprogram fokuserer på en lang række opgaver på vingården med vedligeholdelse og afgrødeproduktion. Tilbagemeldingerne herfra vil yderligere udvikle autonomien i disse aktiviteter. De opgaver, der ofte gentages, repræsenterer et bredt udvalg af de aktiviteter, der foregår på vingården og i hele vindyrkningssektoren.
 
I løbet af pilotprogrammet genereres der praktiske data, der vil være med til at optimere New Hollands program for selvkørende køretøjer, og som yderligere vil give oplysninger om, hvilke muligheder der er inden for automatiserede og selvkørende løsninger. Disse omfatter førerassisteret autonomi, hvor NHDrive understøtter føreren i kabinen, overvåget autonomi, hvor føreren vil være i marken og overvåge ubemandede køretøjer, samt fuld autonomi uden lokal overvågning.