Over 1.000 personer lagde forbi Sivertsen A/S på Københavnsvej i Roskilde, da maskinforretning for nylig havde inviteret til stor maskindag.

- Det er helt vildt, at der kom så mange. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg er ærlig talt meget overvældet, lyder det dagen derpå fra salgschef Bjarne Obel.

Det var ikke tilfældigt, at interessen var stor. Der var bogstaveligt talt en stor maskindag, og der var både spændende nyheder og attraktive tilbud inden for såvel landbrug, park og vej samt entreprenørmaskiner.

Optimistisk stemning

En række af Sivertsens samarbejdspartnere var også til stede med stande, og Bjarne Obel glæder sig også over, at der var mange forespørgsler på forskellige maskiner, ligesom han generelt oplevede, at der var en positiv og optimistisk stemning blandt de mange besøgende.

Undervejs kunne gæsterne få stillet sin sult og tørst i pølsevognen, og der var også mulighed for at deltage i konkurrencer med gode præmier.

- Jeg kan kun sige, at dagen simpelt hen forløb over al forventning, og jeg regner da med, at vi gentager arrangementet. Det er vi næsten forpligtet til, når det nu var en så stor succes, siger Bjerne Obel med et smil.

Maskiner