Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

MASKINE Som regel er der en god årsag til, hvis en skoventreprenør ikke har været i skoven i flere måneder. For eksempel, at det simpelthen ikke har været muligt at køre i skoven på grund af store regnmængder.

Men med en let svensk knækstyret skovmaskine, Terri, der importeres af Special Maskiner A/S i Rudkøbing, er det muligt at køre i skoven – selv under våde forhold.

- Den svenske fabrik i Alfing i Småland producerer Terri-skovmaskiner i tre varianter, fortæller forklarer direktøren bag Special Maskiner, Lennart Ahlefeldt-Laurvig, og tilføjer:

- Som ren skovningsmaskine eller udkørselsmaskine og en kombi-model, der både kan skove træer, men også ændres til en udkørselsmaskine, har vist sig at have store interesse for danske skovejere.

Forvandling på et kvarter

Kombi-udgaven af den svenske skovmaskine, Terri 34 C, fås med hjul eller med bælter. Kombi-udgaven kan ændres fra skovnings- til udkørselsmaskine på et kvarter.

- Det er denne udgave, der tiltaler flest danske skovejere på grund af de mange muligheder maskinen tilbyder, siger Lennart Ahlefeldt-Laurvig.

Skovmaskinens kran er en svensk Mowi P40T, hvor T’et står for en teleskopkran med en rækkevidde på 7,5 meter.

Hele skovmaskinen er nem at komme rundt med i skoven. Den er blot 2,05 meter bred i kombi-udgaven og med bælter er bredden 1,9 meter. Skovmaskinen er udstyret med en 75 hk Caterpillar motor.

pj

Maskiner