Undersøgelse af tunge køretøjers påvirkning på små kommuneveje
Resultaterne fra en test af seks tunge køretøjers påvirkning af kommuneveje ligger nu klar.
Langs en vej blev der gravet et hul lodret ned langs vejkanten, så jordtryksmålere med en afstand på en meter til overfladen kunne måle trykket under vejen. Ud fra den omtrentlige vandrette placering blev der tegnet tre kørelinjer på vejen, som blev benyttet af chaufførerne til at styre efter. Foto: DM&E
Sidste år gennemførte Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen praktiske forsøg ved Døllefjelde Maskinstation på Lolland, som skulle se på, hvordan tunge køretøjer påvirker de mindre kommuneveje. Nu ligger forsøgsresultaterne klar.
Forsøget omfattede påvirkningen af asfaltoverfladen og vejkassen samt måling af aksellast og kontakttryk. I forsøget deltog en roeoptager på 32 tons, en ærtehøster på 28 tons, et belæsset blokvognsvogntog på 69 tons, et sættevognsvogntog på 56 tons, en traktor med gyllevogn med tre aksler på hver 10 tons akseltryk og en traktor med gyllevogn med tre aksler på hver otte tons akseltryk.
Udviklingen i sporkøring og revnedannelse blev målt med en dynatest-målevogn med faste intervaller i forløbet, og forsøget viste først og fremmest, at belægningstype og dæktype er mere afgørende for slid end køretøjernes aksel- og kontakttryk.
Derudover er bæltekøretøjer værre for en vejoverflade med overfladebelægning, end en lastbil er, da lastbilen ikke efterlod indtryksmærker. I situationer hvor et lastbilvogntog holdt stille, sank deres dæk dog synligt ned i asfalten, mens et vridforsøg viste, at hverken blokvognen med læs eller roeoptageren beskadigede vejen. Vridforsøget simulerer udkørsel fra en mark med efterfølgende 90 graders drejning.
Hastighed mindsker skade
På baggrund af det udførte forsøg har det været muligt at sammenligne køretøjernes målte tryk i dybden relativt til hinanden. Her viste det sig, at forskellen på dybdemålingerne ved 20 kilometer i timen er meget lille ved gyllekøretøjerne med henholdsvis 10 tons og otte tons aksellast sammenlignet med det 56 tons sættevognsvogntog. Dog blev der målt de højeste værdier for sættevognsvogntoget.
Dermed giver det et højere tryk i dybden at sætte bæltekøretøjet på en blokvogn end at lade den køre selv, mens det enkelte køretøj påvirker mindre i dybden jo hurtigere det kører, lyder konklusionen i rapporten.
Ikke højere tryk ved bælter
Ved test af køretøjernes aksellaster og kontakttryk viste det sig, at bælter ikke giver højere enkeltværdier for kontakttryk end hjul. Blokvognsvogntoget og sættevognsvogntoget giver det højeste middeltryk over kontaktarealet.
Målingerne, der skal simulere kørsel på asfaltkanter, viste, at der er stor forskel på, hvor stive bælter eller dæk er, og dermed hvor gode de er til at fordele noget af vægten ned på rabatten.
Bloksættevognens pendelaksler er ifølge forsøget klart de aksler, der bedst fordeler vægten, efterfulgt af traktor og gyllevognen. De øvrige dæk og bælter er meget stive, og vægten bæres stort set alene på asfaltkanten. Den fulde rapport med de øvrige resultater kan findes på DM&E’s hjemmeside.
Asfaltindustrien, Dansk Agroindustri, Dansk Maskinhandlerforening, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Danske Sukkerroedyrkere, Døllefjelde Maskinstation, Færdselsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Seges og Vejdirektoratet har alle bidraget til forsøget.
