Der mangler ofte dokumentation for kompensationen til de landmænd, der får forbud mod at bruge pesticider på deres arealer, vurderer ekspert ifølge mediet CleantechWatch.
Vandselskaber og vandværker kan risikere at overkompensere landmænd, der får forbud mod at anvende pesticider på deres arealer, skriver mediet CleantechWatch.
Ifølge Brian H. Jacobsen, lektor ved Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi, hviler erstatningsberegningerne ofte på tvivlsomme skøn frem for konkrete vurderinger.
Overtaksationskommissionerne, der afgør erstatninger, undlader i flere sager at foretage de lovpligtige, individuelle vurderinger.
- Det springer i øjnene, at 60 procent af jordværdien fastsættes som standardkompensation uden dokumentation, siger Brian H. Jacobsen til mediet.
Eksempelvis i sager fra Beder og Egedal blev relevante data om blandt andet forpagtningsværdier ikke brugt.
Nyt politisk notat peger på stort problem ved kommende BNBO-lov
I andre sager har kommissionerne afvist muligheden for økologisk drift som et alternativ, med henvisning til mangel på husdyrgødning selvom denne mulighed ifølge Brian H. Jacobsen ikke er blevet vurderet tilstrækkeligt.
Ifølge CelantechWatch forsvarer kommissionerne deres tilgang med, at der ikke foreligger sammenlignelige handler med landbrugsjord. Kendelserne er derfor fastsat på baggrund af »forsigtige skøn«.