Landbruget i oplandet til Nakskov Fjord skal reducere kvælstof, selv om fjorden er en af de reneste i landet.
Det vrimler frem med fejl i vandplanerne for den østlige del af landet. Det gælder også for Nakskov Fjord.
I Vandplan 2 var der ingen problemer med kvælstof i Nakskov Fjord og derfor ingen indsatskrav til landbruget. Men i den nye vandplan er der krav til efterafgrøder, og belastningen i fjorden er steget med hele 186 tons i perioden og hvor landbruget generelt har gjort meget for at reducere kvælstof.
- Miljøstyrelsen skriver i vandplanen, at klorofylindholdet er gået fra miljøtilstanden »god« til »høj«, som er den bedste karakter, et vandområde kan få. Miljøtilstanden er forbedret i Nakskov Fjord samtidig med, at styrelsen påstår, at der er tilført kvælstof, lyder det fra en hovedrystende John Nielsen, der er næstformand i VKST.
- Det er, tilføjer John Nielsen, den omvendte verden for mere kvælstof plejer at betyde dårligere vandmiljø. Men hvordan i alverden hænger det sammen med, at selvsamme styrelse siger, at tilstanden er høj, fjorden har det godt og alligevel skal landbruget reducere kvælstof.
Høringssvar til styrelsen
Tilstanden i Nakskov Fjord er så god, at sollyset kan komme ned til ålegræsset alle steder i fjorden, faktisk er vandet i fjorden, ifølge vandplanen, noget af det reneste i landet, og alligevel skal landbruget i oplandet reducere kvælstof.
- Der er hverken hoved eller hale i det, Miljøstyrelsen lægger frem, og det kan vi naturligvis ikke sidde overhørig.
John Nielsen
Derfor har VKST i høringssvar til styrelsen peget på, at det er andre virkemidler, man skal bruge, hvis ålegræsset i fjorden skal have bedre vilkår. For eksempel skriver VKST, at man kan plante ålegræs for at hjælpe udbredelse på vej.
- Fagligt giver det her absolut ingen mening og må bero på en fejl. Der er hverken hoved eller hale i det, Miljøstyrelsen lægger frem, og det kan vi naturligvis ikke sidde overhørig, siger VKST’s næstformand.
Fejlen i vandplanen betyder, at landbruget i oplandet til Nakskov Fjord skal have flere efterafgrøder – helt præcist op til 88 procent i den yderste konsekvens. Det skal ses i sammenligning med, at der for nuværende ikke er krav om efterafgrøder i oplandet.