Den driftige mælkeproducent Flemming Søndergaard, der ejer og driver et landbrug på Agerø ved Limfjorden, har som et af sine seneste tiltag fået udarbejdet en ESG-rapport for bedriften. Rapporten tydeliggør nye muligheder, der kan videreudvikle bedriften.
Flemming Søndergaard er tredje generationslandmand på ejendommen, som han overtog i 2018 efter at have arbejdet som driftsleder på gården siden 2007. Gården ligger på øen Agerø ved Limfjorden og består af en mælkeproduktion på 199 årskøer med dertilhørende 186 hektar planteavl. Her bor Flemming sammen med sin kone og tre børn.
- Jeg er meget bevidst om, at vi fylder på øen. Derfor har jeg meget fokus på at være en god nabo i alle henseender. Vores mål er at udnytte tingene bedst muligt ud fra de givne rammer og kommer der nye muligheder forbi, så snupper vi dem. Det betyder, at når vi gør noget, så gør vi det ordentligt – ellers kan vi lige så godt lade være, lyder det fra mælkeproducenten, der tilføjer:
- For mig er det at skabe en helhed og et samspil mellem køerne, markerne, maskinerne med videre dét, der gør det spændende at drive landbrug. På ejendommen ønsker vi at skabe en fornuftig forretning med en bæredygtig økonomi. Og så skal vi alle have det godt her på ejendommen.
For Flemming er det vigtigt at gøre en indsats der, hvor det virkelig har en effekt, og hvor det giver mest mening både for bedriften og omverdenen. Derfor har han som et af de nyeste tiltag på bedriften fået udarbejdet en ESG-rapport, der skal hjælpe med at give et godt overblik over sine indsatsområder.
- Min indgang til ESG er, at det er spændende, og at det er vigtigt at prøve at følge med i fra starten af. For om vi vil det eller ej, så tror jeg at det bliver en del af fremtiden. Og så tror jeg, at det kan være med til at styrke en udvikling i landbruget, så vi kan få en gevinst ved det på lang sigt. Sådan helt simpelt fortalt, er tanken, at vi skal have mere ud af mindre, eller det samme ud af mindre, og kan vi det, er der ovenikøbet også penge i det.
ESG kan tydeliggøre bedriftens udvikling
Flemming Søndergaard har udarbejdet en ESG-rapport i samarbejde med et hold af rådgivere fra landbrugs-rådgivningshuset Fjordland.
- Jeg har været kunde hos Fjordland igennem mange år, og de står for en stor del af min rådgivning, så det gav god mening, at det også var dem, der udarbejdede min ESG-rapport, fortæller Flemming og tilføjer:
- Det kan være svært selv at sætte ord på, hvordan man arbejder. Jeg bruger de fleste af mine vågne timer på bedriften, og derfor kan det være sundt af få nogle nye øjne på det. Holdet af rådgivere fra Fjordland og jeg startede ganske enkelt med at gå en tur rundt på bedriften, og jeg viste frem og fortalte vidt og bredt. Her stillede de en masse spørgsmål, og vi fik en god dialog om både udfordringer, drømme og nye mulighed.
Herefter udarbejdede ESG-konsulent Anna Worm fra Fjordland en rapport, der beskriver, hvor bedriften står i dag i forhold til E, S og G samt hvilke mål og delmål, der er for bedriften hen over de næste par år.
- Hun har ramt imponerede plet. Det er gjort fantastisk godt og på en måde, hvor jeg kan genkende mig selv og bedriften i rapporten. Anna er samtidig kommet med nye idéer og input til fremtidige tiltag. Rapporten er blevet et meget konkret og brugbart redskab, når jeg skal videreudvikle bedriften, fortæller Flemming.
Overblik over sin bedrifts bæredygtighed
ESG-konsulenten Anna Worm er også meget bevidst om den værdi, ESG-arbejdet kan give landmænd, såfremt de vælger at bruge rapporten aktivt.
- ESG er for de fleste en vanskelig dagsorden at overskue, og for mange er det en helt ny måde at tænke på. Men når først man kommer i gang med arbejdet, opdager de fleste, at rapporteringen kan bruges som et stærkt beslutningsværktøj for bedriften, fortæller Anna og uddyber:
- Det er de færreste landbrug, der direkte bliver omfattet af EU-krav til ESG-rapportering. Men da både banker, Arla, DC, DLG, VA med flere bliver omfattet, vil landbruget også blive ramt, da de er en del af de store virksomheders værdikæde. Man kan jo vælge at sætte sig op i traktoren og vente på at det går over, eller man kan prøve at komme på forkant med udviklingen og rent faktisk være en af dem, der får overblikket og tager styringen over egen virksomhed – også på en bæredygtighedsdagsorden.
- Lige nu hører vi mest om klimaudfordringerne i medierne, men ESG er langt bredere end det. ESG kommer 360 grader rundt om bæredygtighed i virksomheden. Beskyttelse af biodiversitet og vandmiljø, fokus på medarbejder, dyrevelfærd, lokalmiljø og ikke mindst økonomi, er nogle af de emner en ESG-rapport også behandler. ESG er et ledelsesværktøj – hvis det bruges aktivt, lyder opfordringen fra Anna Worm.
Flemming Søndergård nikker genkendende til styrken ved at være på forkant med eventuelle kommende krav og få et godt overblik over sin bedrifts bæredygtighed.
- Det kan være uoverskueligt at komme i gang med. Vi i landbruget er i et vadested, hvor vi ved noget, men der også er mange ting, der endnu ikke er helt på plads. Så vi står et sted, hvor vi egentlig skal tænke os rigtig godt om, så vi gør det rigtigt. Og her kan ESG-rapporten være et meget konkret og håndgribeligt værktøj til netop dette, siger mælkeproducenten.