Af Karen Feddersen, CEO/indehaver, KF Miljø ApS

Som landmand kan man udarbejde den ene plan efter den anden med ord og hensigtserklæringer, der er taknemmelige. Man løber spidsrodet rundt, fordi alle vil vide det hele, men hvad skal alle i grunden bruge de forskellige oplysninger og data til – det kan være svært at forstå.

Siden 2011 har vi hos Landbrugsdata indsamlet og bearbejdet miljøeffekter for mere end 3.400 landbrugskunder. Data stammer fra alle de ansøgte og gennemførte investeringer, der relaterer sig til opnåede og beregnede miljøeffekter. Miljøeffekterne er beregnet af Århus og Københavns Universiteter.

I 2020 udarbejdede vi hos Landbrugsdata, sammen med IT-udviklere, en database, der nu kører på 3. version. Med databasen beregner vi det enkelte landbrugs CO2 udledning.

Men ikke kun det enkelte landbrugs samlede CO2 aftryk, men også CO2 emission fordelt på dyretype, staldindretninger, forbrug af fossilt brændsel, jord m.m.

Resultatet beregnes ud fra Klimarådets model, der er den eneste model i Danmark, der er anerkendt som en beregningsmotor for CO2. I klimapasset kan alle de opgjorte effekter valideres, fordi sporbarheden er høj, hvilket sikrer dig, at dine resultater kan erklæres af din egen revisor.

Produktet er en væsentlighedsvurdering samt et klimapas, der tager udgangspunkt i dit landbrugs CO2 emission og giver dig en baseline, en væsentlighedsvurdering på effekten af alle dine tiltag, som er gennemført og som du tænker, at dem ønsker du at gennemføre.

Opbygning af klimapas

Klimapasset er bygget op på data, der tager udgangspunkt i afprøvede og testede miljøeffekter og bygger på oplysninger fra markdrift, svinedrift og kvægdrift. Alle data er valideret og sporbare i forhold til, hvor effekten kommer fra. Det er et meget væsentligt parameter, som andre klimaberegninger ikke tager højde for. I klimapasset bliver dit landbrug og din produktion benchmarket op mod andre landbrug, der ligner dit landbrug.

Klimapasset indeholder også en væsentlighedsvurdering (et katalog) af dine klimatiltag. Væsentlighedsvurderingen baseres på både de miljømæssige tiltag, som dit landbrug har foretaget, som du planlægger at gennemføre indenfor det næste år og giver dig sluttelig et overblik over CO2 værdien på de enkelte tiltag.

Vores klimapas hos Landbrugsdata ApS bygger på 3.400 landbrug, der er fordelt i hele Danmark. Klimapasset giver et fænomenal godt indblik og overblik over din virksomheds CO2 emission. Derudover er det et vindue ind i din virksomhed for dine finansielle samarbejdspartnere, dine investorer m.m. og er derudover med til, at du kan sætte fokus på dine værdier og din virksomhed.

Sluttelig kigger klimapasset fra Landbrugsdata ind i scope 1,2 og 3 – altså på hvordan din virksomhed påvirker andre, eller hvordan andre påvirker dig.

Alle landbrug skal med

Som årstiden indikerer, nærmer vi os årets afslutning, og alle landbrug vil blive spurgt ind til deres samlede CO2 emission, deres plan indtil 2030 og 2050 samt deres fokusområde for det næste år.

At antage holdninger som »jeg vil ikke redegøre for min CO2 emission, for jeg synes, at det er irrelevant« eller »andre må bestemme, hvad de vil med mig«, er derfor ikke særlig konstruktive i forhold til den fremadrettede dialog med myndigheder, banker og andre samarbejdspartnere.

Som landbrug og som virksomhedsejer kan du ikke være ligeglad med din baseline i forhold til CO2 emissionen – for det er dine samarbejdspartnere ikke.