Gårdejer på Lolland: - Bægeret er fuldt, nu drukner vi

- Når de mange forsinkelses- og vandbassiner langs motorvejen mangler vedligeholdelse, er det medvirkende til, at blot 25 millimeter regn får kanalerne her på Lolland til at gå over deres bredder. Det betyder oversvømmede marker, og samtidig er der risiko for fyldte kældre.
Sådan lyder det fra gårdejer Asger Lund, der driver planteavlsejendommen Grubbegaard i Majbølle ved Guldborg. Han har maskin-
fællesskab med sønnen Henrik og har godt 300 hektar under plov.
- Jeg har drevet landbrug her på ejendommen i 39 år. Jordboniteten er syv til ti, og vi har mulighed for at få nogle rigtig fine udbytter. Men ligesom potteplanterne i vindues-
karmen ikke konstant kan tåle at soppe i vand, så kan vores afgrøder på markerne heller ikke tåle det.
- Jeg har aldrig tidligere oplevet så store problemer med vand, og det er altså til trods for, at alle mine marker er drænet, og at jeg har selv bekostet anlæggelse af en pumpestation, for at lede vandet fra 30 hektar ud til Guldborgsund.

 

- Det er et stort problem, når vandet i vores dræn ikke har frit udløb til de gravede og således menneskeskabte kanaler, og når vi samtidig kan se, at der ikke er plads til al det vand, der kommer fra motorvejen i de ellers berammede forsinkelsesbassiner.
- Det er ikke blevet bedre, efter vi fik motorvejen i 1988. Jeg vil anslå, at motorvejen fra Guldborgsundtunnellen til Sakskøbing med diverse pendlerpladser har et samlet asfalteret overfladeareal på cirka 50 hektar. Når alt det vand skal løbe af, og ikke kan løbe i forsinkelsesbassinerne, der er tilgroede, kan enhver se, hvor det havner.
- Bassinerne er fyldte med slam, og helt tilgroede med siv, rør, og pil. Ja i et af dem, står der nu faktisk et lille træ midt ude i bassinet.

 

Videre rejser Asger Lund en voldsom kritik af Guldborgsund Kommune, som han mener har tilsynspligten med forsinkelsesbassinerne.
- Gennem årene har jeg haft flere formænd for teknik og miljø i kommunen på besøg og forklaret dem problemstillingen, men der sker ikke noget. Jeg ved ærligt talt ikke, hvem der bremser for, at vi landmænd kan komme af med vandet fra vores marker.
- Vi hører meget om at grundvandsspejlet er stigende og nogle steder ligger meget højt. Vores dræn på markerne kan også aflede det, men det kræver, at hovedkanalerne er større, og at vi har mulighed for at lede det – eksempelvis via pumpestationen – videre ud i Guldborgssund. Kapaciteten er til det på pumpestationen.
- Man skal huske, pointerer han samtidig, at kanalerne for 90 år siden blev etableret for at lede vandet væk. Ikke for at huse frøer og salamandre.