Lille milliard på vej til Kopenhagen Fur

Den sidste auktion er for længst blevet afholdt hos Kopenhagen Fur. Nu kan selskabet se frem til at få næsten en millard i erstatning fra staten efter minksagen. Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Senere i år kan Kopenhagen Fur se frem til at få 965 millioner kroner i erstatning fra staten. Det skriver Maskinbladet.
Det sker, selv om det ikke er endelig afgjort, hvor meget auktionshuset skal have, efter at minkerhvervet blev lukket ned i efteråret 2020. Pengene kommer til udbetaling, efter at staten overtager Kopenhagen Fur den 31. oktober.
- Kommissionen har gjort op, hvor meget Kopenhagen Fur skal have udbetalt i erstatning, når man modregner de udgifter og indtægter, der været i nedlukningsperioden fra 4. november 2020 og til den 31. oktober 2024, hvor staten overtager boet efter Kopenhagen Fur, skriver Minksekretariatet til Maskinbladet.
Tidligere i år kom taksationskommissionen frem til, at Kopenhagen Fur skulle have 1,55 milliarder kroner i erstatning. Men der skulle modregnes forskellige likvider, blandt andet en kassebeholdning på 495 millioner kroner. Kopenhagen Fur har appelleret den afgørelse til Overtaksationskommissionen.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.








































