Søndag den 8. november sendte Line Nørbæk fra Erhvervsministeriet SMS'er med Tejs Binderup, der på daværende tidspunkt var ansat i Miljø- og Fødevareministeriet. 

I korrespondancen med Tejs Binderup udtrykte Line Nørbæk overraskelse over udmeldinger om mangel på lovgrundlag for minkhåndteringen fra den blå blok i Folketinget, for ifølge den daværende erhvervspoltiske direktør i Erhvervsministeriets departement var man på sikker lovgrund i sagen.

- Jeg var af den opfattelse, at vi havde en arbejdshypotese, at der var hjemmel. Jeg havde ikke grund til at betvivle, at det lå anderledes, sagde hun fredag i Kommissionen ifølge Ekstra Bladet. 

- Det vidste regeringen godt

Men i svarene fra Tejs Binderup i SMS-korrespondencen blev det gjort klart, at der ikke var hjemmel til at kræve alle dyr aflivet på daværende tidspunkt eller udbetale erstatninger til avlerne.

- Men det vidste regeringen godt. Vi havde skrevet i KU–sagen (regeringens koordinationsudvalg, red.) at vi ikke mente, der var hjemmel, lød det fra Tejs Binderup om det materiale, der blev fremlagt for ministre i det magtfulde KU-organ den 3. november, altså dagen inden statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde offentliggjorde, at alle mink i Danmark skulle aflives.

Statsministeren har siden hævdet, at hun først fik kendskab til den manglende lovhjemmel i weekenden den 7.-9. november 2020. 

Minksagen