Det hører ingen steder hjemme, at statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen kun får en advarsel for hendes rolle i minksagen, mener både LA-formand Alex Vanopslagh og formand for Danske Minkavlere, Tage Pedersen.
En advarsel til departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen. Det var som bekendt facit, da Statsministeriet onsdag gjorde boet op omkring departementschefens gøren og laden i minksagen.
Udover advarslen til Bertelsen blev rigspolitichef Torkild Foged og Henrik Studsgaard, departementschef i Miljøministeriet, fritaget for tjeneste, og skal begge afhøres, mens departementschef i Justitsministeriet, Johan Legarth, er blevet tildelt en irettesættelse.