Natuglen: Skadedyrenes skræk
Natten er stadig kold, og vinden suser i havens store træer, der endnu ikke har fået blade. Lydene i mørket er rolige og velkendte, og man lægger næsten ikke mærke til dem. Lige indtil en dag, hvor nattens fred gennemskæres af en klagende kalden, der bliver ved og ved. Det er natuglen, der er flyttet ind på grunden.
Natuglen er vores mest almindelige ugle. Den kendes især på den karakteristiske tuden om natten. Arten har et vingefang på cirka en meter, og den vejer omkring 500 gram. Natuglens fjerdragt findes i to typer, en grålig og en rødbrun. Herhjemme er den rødbrune type den mest almindelige.
Natuglen er en af de mange arter, der har gavn af urørt skov. Den yngler nemlig naturligt i huller i gamle træer. Men da der kan være mangel på disse, har uglen været opfindsom og yngler også på lofter, i lader og gerne i redekasser.
Jagt i ly af mørket er den foretrukne metode, og natuglen er en effektiv jæger. Et enkelt ynglepar fanger cirka 5.000 rotter og mus om året. Derfor er man flere steder i landet begyndt at opsætte redekasser som et led i rottebekæmpelsen. Det er godt, fordi vi både sparer på giften og får flere af de hyggelige ugler.
Man kan købe en uglekasse eller bygge den selv. Der findes mange udmærkede opskrifter på nettet. Sæt den højt op i et træ – gerne fem til syv meter. Vend åbningen mellem nord og øst. Dermed slipper ugleungerne for den heftige vestenvinds byger, og den bliver ikke for varm i solen.
Da arten ikke selv bygger rede, men genbruger andres, er det vigtigt, at kassen fores med flis, halm eller lignende. Ynglefugle forbliver på territoriet, der ofte er under én kvadratkilometer, og deres afkom yngler allerede som et-årige.
Lad os håbe, at vi kan komme til at nyde flere af disse skønne og dygtige jægere i de kommende år.
