Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Som led i den grønne genstart af økonomien har regeringen afsat 30 millioner kroner til flere hænder, der skal styrke danskernes natur- og friluftstilbud. Aftalen forventes at give 60 nye jobs, lyder det i en pressemeddelelse.
De 30 millioner kroner betyder, at hver af Naturstyrelsens 16 lokale enheder rundt om i landet kan ansætte tre til fire nye medarbejdere i seks måneder hen over sommeren.
De nye folk skal primært hjælpe med at ordne friluftsfaciliteter såsom stier, bænke, madpakkehuse, bålhytter og shelters, og de vil også få opgaver som naturpleje og fremme af biodiversiteten.
Opgaverne vil afspejle, hvad der er behov for lokalt. Ud over renovering af faciliteter og naturpleje går en del af midlerne til at lave grønne tiltag på Naturstyrelsens bygninger og restaurering af fredede bygninger. Til disse opgaver vil man primært hyre håndværkere.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.