Landsformand for Dansk Land- og Strandjagt: Forslag om arealkrav er grundlovsstridigt

Dansk Land- og Strandjagt har bedt Interlex Advokaterne i Aarhus, om at vurdere de juridiske problemstillinger i forbindelse med miljøministerens tanker om at indføre et arealkrav for afskydning af kronhjorte større end spidshjort. Advokaterne vurderer at det strider mod grundloven.

Det strider mod grundloven, at miljøministeren forslår arealbegrænsning på hjortevildt. Det viser en advokat-vurdering, som Dansk Land- og Strandjagt har bedt om. Foto: Dansk Land- og Strandjagt - Konsekvensen af et arealkrav vil være, at det åbner for et utal af sagsanlæg om erstatning, da arealkrav bærer præg af ekspropriation uden hjemmel eller kompensation, siger Knud Marrebæk, landsformand for Dansk Land- og Strandjagt. Arkivfoto: Tenna Bang

Miljøministeren har forslået at indføre arealkrav for afskydning af hjorte. Arealkravet vil betyde, at der kun må skydes en hjort større end spidshjort pr. påbegyndt 100 hektar. 

- Arealkravet er på ejendomsniveau. Dermed er det ejeren af ejendommen, som er ansvarlig for, at begrænsningerne i arealkravet overholdes. Det betyder også, at hvis der er flere geografisk samlede matrikler på en ejendom, så bliver de enkelte arealer lagt sammen, så hver matrikel ikke tæller som et nyt areal, forklarer Knud Marrebæk, som er landsformand for Dansk Land- og Strandjagt.

Arealkravet betyder ikke, at tidligere restriktioner såsom sprossefredninger, lokale jagttider og lokale fredninger ophæves. 

- Man kan derfor risikere, at en sprossefredning i et område videreføres, men med den yderligere begrænsning at man kun må skyde én hjort pr. 100 hektar, fortæller Knud Marrebæk.

Arealkravet vil betyde, at hvis man er 10 jægere, der har lejet 300 hektar, så må der i alt skydes tre hjorte større end spidshjort på det areal – hvis altså ikke de lokale fredninger siger noget andet. 

- Det betyder, at det maksimalt vil være tre ud af ti jægere i konsortiet, der har mulighed for at skyde en hjort. Alle har altså ikke mulighed for at skyde hjort, konstaterer landsformanden, som derfor har fået Interlex Advokaterne i Aarhus til at vurderer de juridiske problemstillinger ved at indføre arealkrav, som miljøministeren har forslået.

Advokaternes vurdering

Advokatundersøgelsen viser, at arealkravet ikke kan gennemføres uden at jagt- og vildtforvaltningsloven ændres. Selv hvis loven ændres, kommer Folketinget ikke uden om grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed, der har følgende ordlyd: «Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning«. 

- De juridiske konklusioner er, at jagtretten er en beskyttet rettighed, indeholdt i ejendomsretten, hvilket flere domme på området har afgjort. Arealkravet vil medføre, at mange jagtejendomme kommer til at falde voldsomt i værdi og vil dermed være en afståelse af jagtret eller ejendom uden »fuldstændig erstatning», siger Knud Marrebæk.

Dansk Land- og Strandjagt mener, at arealkravet udelukkende er et politisk indgreb, som skal sikre økonomisk vinding for de få på bekostning af de mange, og som overser problemet med voksende markskader. 

Den nuværende lov om jagt- og vildtforvaltning giver allerede mulighed for at ændre på alders- og kønssammensætning hos hjortevildtet med lokale fredninger, udvidede jagtmuligheder og en fredning af kronhjortene i brunsttiden. 

Læs også