Naturpleje og vildtpleje kan sagtens gå hånd i hånd

Begreberne naturpleje og vildtpleje har hver deres indsatskrav og fokusområde. Begge typer »pleje« tilgodeser hver sine typer af plante- og dyrearter og kræver forskellige metoder. Som bruger eller lodsejer er det vigtigt at skelne mellem disse begreber.

Den indsats, de afgræssende dyr udøver på naturarealer såsom for eksempel enge, strandeng, overdrev med mere, kaster naturligvis en sidegevinst af sig i form af bedre betingelser til nogle af de jagtbare arter, som vi går på jagt efter. Fotos: Velas Netop nu går udviklingen tilbage for blandt andet hare og agerhøns. Også sommerfugle og bier har det svært. Sommerfugle, som overlever ved kun at lægge æg på ganske få plantearter, har det svært. Kilde: Aarhus Universitet Modsat de dyr, der kan leve og yngle mange forskellige steder, er der andre dyr, som er så nøje tilknyttet en bestemt niche, et økosystem, at den kun vil leve dér. Det er risikabelt, især hvis levestedet trues. Kilde. Aarhus Universitet Hanne Juncher Fris, Jagt- og naturplejekonsulent, Velas

Af Hanne Juncher Fris, Jagt- og naturplejekonsulent, Velas

Som jægere fokuserer vi på at tilgodese de dyr, vi ønsker at gå på jagt efter. Vores primære indsats ligger derfor i kulturlandskabet, altså på marken eller på kantarealet imellem det åbne land og natur- eller skovområder. Dér hvor der ofte sker en aktivitet.

Overgangszonerne er typisk levested for arter, vi går på jagt efter. Vi etablerer vildtstriber, insektvolde, barjordsstriber med mere, gerne i forlængelse af et hegn eller en skovkant. Måske som ledelinje imellem en mergelgrav og en markkant. Tiltagene holder sig inden for 10 procent af markens areal, og landmanden bibholder sin grundbetaling, EU-støtte. Tiltagene har typisk en levetid på to til tre år, hvorefter de omlægges eller fjernes og etableres et andet sted på det dyrkede land. Det er vildtpleje, og de arealer, vi etablerer tiltagene på, er ikke natur – men kulturlandskab.

At kalde ovenstående indsatsområder for naturpleje er i ordets forstand forkert. Vildtpleje derimod er et mere korrekt begreb. Med en fokuseret vildtplejeindsats er vi med til at tilgodese og muligvis fremme levestederne for mindre truede arter i det danske land.

Større jagtbare dyr går frem, mens små går tilbage

Udviklingen i det danske land har betydet, at stort set alle større jagtbare arter i Danmark går frem, og kronvildt, gæs og andre større arter har haft en kraftig fremgang de seneste årtier.

Udviklingen betyder også et mere ensformigt Danmark og dermed et fald i biodiversiteten.

Modsat de dyr, der kan leve og yngle mange forskellige steder, er der andre dyr, som er så nøje tilknyttet en bestemt niche, et økosystem, at den kun vil leve dér. Det er risikabelt, især hvis levestedet trues. Det kan være sommerfugle, som kun vil lægge æg på en bestemt plante, eller agerhønenskyllinger, der primært lever af insekter de første tre uger af deres liv.

Netop nu går udviklingen tilbage for blandt andet hare og agerhøns. Også sommerfugle og bier har det svært. Sommerfugle, som overlever ved kun at lægge æg på ganske få plantearter, har det svært.

Det er meget simpelt. Forsvinder denne blomst, forsvinder sommerfuglen også, da det kun er denne blomst, den vil lægge sine æg på.

Naturplejen i Danmark

Naturplejen, når vi taler i det åbne land, består primært af to plejetiltag; afgræsning eller slæt/afpudsning af græs-/naturarealer. Der er meget klare regler for, hvornår og hvordan disse arealer skal plejes. Derfor ligger fokus også her, netop på at overholde regelsættet.

Plejeindsatsen er typisk femårig, med krav om tilbagebetaling, hvis ikke plejeindsatsen er tilstrækkelig, blot det ene år. Man kan diskutere, om det er den rette forvaltning af de sjældne naturarealer – at putte dem i den samme kasse som for eksempel afgræsning af engarealer, men det er nu engang sådan, systemet i Danmark er sat op. Derfor er det også der, at landmandens fokus er: At dyrene skal lave en vis indsats på et naturområde, indenfor et særligt tidsrum. Det virker ikke særligt biodiversitets-venligt.

Plejeindsats på naturarealer kan give sidegevinst

Den indsats, de afgræssende dyr udøver på naturarealer såsom for eksempel enge, strandeng, overdrev med mere, kaster naturligvis en sidegevinst af sig i form af bedre betingelser til nogle af de jagtbare arter, som vi går på jagt efter.

Det er netop variationen i naturtyperne, vi som jægere gerne vil have. Et meget stort engareal, som ikke plejes, og gror efter i pil og sumpgræsser, er ikke nødvendigvis godt for de jagtbare vildtarter. Heller ikke et stort engareal, der er græsset helt i bund, giver meget dækning til vildtet. Men kombinationen af flere naturtyper og plejemetoder og dermed større variation er at foretrække for mange jagtbare arter.

På den måde kan man sige, at naturplejeindsatsen ved her – afgræsning på en del af arealet - har en sidegevinst, da indsatsen fremmer levesteder for flere forskellige arter, herunder også nogle jagtbare.

For at finde ud af, hvor du har beskyttet natur på din ejendom eller dit jagtareal, kan du blandt andet bruge app’en Beskyttet Natur, ligesom der er kort, der viser, hvor du kan placere din vildtpleje og naturplejeindsats. Alternativt kan du tage fat i din miljøkonsulent eller jagtrådgiver.

Læs også