Husskade: En fugl med et skadet rygte

Selvom man ikke tænker over det, så er naturen en stor del af vores hverdag. Planter, insekter og dyr er som et tapet af oplevelser, som følger os igennem året og livet. Ofte er arterne så almindelige og en fast del af hverdagen, at man næsten ikke lægger mærke til dem.

De fleste kender sikkert husskaden, eller nordens paradisfugl, som den også kaldes. Dens fjerdragt er sort-hvid med smuk metalglans, og halen er meget lang. Det er ikke muligt at skelne kønnene fra hinanden på fjerdragten.

Vingefanget er op til 60 centimeter, og med den lange hale er fuglen omkring 46 centimeter lang. Den vejer cirka et kvart kg. Kaldet er et karakteristisk og let genkendeligt skrattende »sjak-sjak«.

Husskaden er meget almindelig som ynglefugl i Danmark, og den yngler over hele landet. Der er flest par i den nordlige del af landet, og bestanden er størst omkring de større byer.

Begge forældrefugle bygger de store kuglerunde lukkede reder i toppen af træer, gerne i de tyndere grene, så rovdyr har sværere ved at nå derop. Den lægger fem-syv æg og får kun et kuld unger.

Rederne kan nogle gange forveksles med heksekoste, der er et angreb fra en svamp eller mistelten, der er en halvsnyltende plante, men ved nærmere eftersyn er man sjældent i tvivl. En skaderede kan veje op til 20 kilo.

Husskaden er næsten altædende og er derfor mistænkt for at have negativ indflydelse på antallet af småfugle, blandt andet i vores villahaver. Undersøgelser påviser dog, at denne antagelse er forkert, da solsort, som oftest rammes af skadeangreb, stadig er vores mest almindelige ynglefugl.

Det giver derfor ingen mening at bekæmpe husskaderne i vores haver, da det højest vil betyde, at der kommer nye skader til.

Husskaden er udpræget standfugl, så man kan nyde den smukke fugl hele året.

Læs også