Køllesværmer og kanelbjørn, troldflagermus og tusindgylden. Det er blot nogle få af mere end 500 dyre- og plantearter, som naturkyndige eksperter og frivillige fandt på Hornbæk Golfklubs område i lørdags. Det ske-te på en såkaldt bio-blitz, som Nationalpark Kongernes Nordsjælland arrange-rede.

Bioblitz er en særlig form for registrering af naturen, hvor eksperter i et afgrænset tidsrum (op til 24 timer) registrerer alle arter, de finder i et bestemt område. Formålet er at give et billede af den artsrig-dom, som området rummer. Denne bioblitz er gennemført i samarbejde med folkene bag Bioblitz.dk og Hornbæk Golfklub.

Er der natur på en golfbane?

De fleste forbinder golfbaner med tætklippede, golde græsarealer med aktive golfspillere som det ene-ste liv. Men golfbaner rummer et ofte overraskende varieret landskab og Hornbæk Golfklub er ingen undtagelse.

Golfbanen er etableret i et tidligere grusgravsområde med flere småsøer, partier med blomsterrige overdrev, en lille fårefold og smålunde med gamle træer. Gurre Å løber gennem området, som ligger op ad Klosterris Hegn.

Masser af planter og insekter

I det blæsende og lidt kølige vejr knoklede de ti naturkyndige på i felten, fandt og bestemte dyr og planter – mere end 500 blev det til. Over 250 forskellige planter, 220 insekter, 40 fugle, 10 pattedyr og meget andet.

Nogle insekter blev samlet ind til senere bestemmelse – den endelige artsliste gøres færdig over de kommende uger og vil blive offentliggjort på nationalparkens hjemmeside. Alle registreringer lægges i den statslige database, Arter.dk, hvor du kan finde flere oplysninger og billeder af dyr og planter.

Eksperterne fandt også arter, som kun er registreret få steder i landet. Det gælder f.eks. smal filtbi, som i Nordsjælland kun kendes fra Halsnæs og Jægerspris. Arten parasiterer på andre bier. Også en sjælden art af våbenflue (Pachygaster leachii) blev fundet.

Natur