Naturoplevelser trækker jagtlejen op
Muligheden for at skyde vildt er ikke det, som primært driver jægerne ud eller jagtlejeprisen op. De største glæder er derimod forbundet med friluftsliv, kammeratskab og beliggenhed, viser en ny rapport.
En ny analyse viser, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet har lavet for Miljøstyrelsen, viser, at jagtlejen bliver klart mest påvirket af både lokal og national beliggenhed samt landskabssammensætningen og de sociale aspekter af jagten, som området lægger op til.
Også jagtudbyttet har en effekt, specifikt udbyttet af hjortevildt, men det er i mindre grad end områdesammensætningen, siger Jonas Vester Legarth, der er en af forfatterne til analysen, der er en spørgeskemaundersøgelse.
Analysen viser blandt andet, at prisen øges med cirka 42 procent, hvis arealet er på et gods og øges med 29,2 procent, hvis der er adgang til jagthytte på arealet. I forhold til vildtudbytte stiger prisen med 13 procent, hvis der er nedlagt hjortevildt på arealet, og stiger 1,5 procent for hvert enkelt stykke nedlagt hjortevildt derefter. Hvis der er udsat fuglevildt på området, øges prisen med 12,3 procent.
Krondyrjagt er populært
At opleve naturen er den absolut vigtigste motivation for at gå på jagt, viser besvarelserne, mens at opleve samvær med kammerater og opleve fred og ro uden andre mennesker er de to næstvigtigste grunde.
- De mere jægerspecifikke ting som at udvikle jægerfærdigheder og at få udfordringer rangerer lidt lavere. Det, som rangerer lavest, er at skaffe kød eller at kunne få et trofæ. Jægerne ser altså i høj grad jagt som en friluftsaktivitet med et stort socialt aspekt, siger Jonas Vester Legarth.
På trods af det naturfokuserede og sociale mønster i både jagtlejeanalysen og jægernes besvarelser viste der sig dog også en betydelig betalingsvillighed for specielt muligheden for at skyde kronvildt.
Blandt andet viste eksperimentet, at muligheden for at kunne skyde en enkelt stor kronhjort giver en betalingsvilje på 121-140 kroner ekstra pr. hektar, mens for eksempel et forbud mod udsætning af fugle resulterer i et nedslag i betalingsvilligheden til jagtlejeprisen svarende 173-207 kroner pr. hektar.
