På kalkrige overdrev rundt omkring i Danmark, sender landmændene deres dyr på græs. Men nye tal fra Aarhus Universitet tyder på, at dyrene græsser for hårdt - og det går ud over biodiversiteten.
Da vores tidlige forfædre fældede skoven, drænede sumpene og anlagde marker til afgrøder og overdrev, hvor husdyr kunne gå og græsse, ændrede de landskabet. De store vilde dyr blev erstattet af husdyr, der gik på enge og overdrev - og på den måde blev økosystemerne en smule anderledes.
På overdrevene fik planter, der krævede meget lys mulighed for at brede sig. Især de overdrev, hvor jorden er fyldt med kalk, udviklede sig til vigtige oaser for biodiversiteten. Her trivedes et væld af sjældne planter, insekter og dyr.
Kalkrige overdrev, som de også kaldes, skal dog holdes ved lige. I dag hvor de fleste større husdyr står indenfor i stalde, vokser områderne til og forvandles med tiden til tæt skov.
Men nu tyder nye beregninger fra Aarhus Universitet på, at dyrene på de kalkrige overdrev spiser lidt for mange af de følsomme planter, så biodiversiteten lider under græsningen.
Det forklarer Christian Frølund Damgaard, der er professor på Institut for Ecoscience og står bag de nye resultater.
- De græssede områder har en lavere dækning af følsomme arter, end de områder, hvor der ikke bliver græsset. Noget tyder altså på, at vi bør græsse områderne på en anden og mindre intensiv vis. Eksempelvis sætte færre dyr ud per kvadratmeter eller lade dem gå der i kortere tid, siger han.
Mange arter tilknyttet overdrev
De kalkrige overdrev er ikke bare levested for en mangfoldighed af orkideer og andre lyskrævende planter, de huser også masser af insekter og eksempelvis markfirben.
Ifølge Naturstyrelsen er en betydelig del af Danmarks 18.000 insektarter mere eller mindre knyttet til overdrev. For sommerfuglene er det halvdelen af alle danske arter, der afhængige af planterne på overdrevene.
Derfor er det vigtigt, at vi ikke overgræsser dem, mener Christian Frølund Damgaard.
- Vurderingen af hvor højt græsningstrykket bør være på forskellige naturtyper, bygger ofte på ekspertvurderinger. Det gør, at vi måske overser nogle sammenhænge og i nogle tilfælde græsser for meget eller for lidt, siger han.
Professoren oplyser, at der er blevet brugt komplekse modeller til at beregne i forskellige områder, som giver differentierede svar alt efter eksempelvis jordbundstype, PH-værdi og nedbør. Som et eksempel påpeger han, hvordan det vil se ud for Ugleenge på Bornholm. Hvis den nuværende form for græsning fortsætter der, så vil området dækket af følsomme planter falde fra i dag 27 procent til blot 15 procent om fem år.