Ekstensiv græsning af naturarealer bliver nemmere
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
I 2024 indfører Landbrugsstyrelsen en ny kontrolmulighed på ordningen »Pleje af græs- og naturarealer«, som skal gøre det lettere at have ekstensiv græsning, herunder helårsgræsning. Det er Landbrugsstyrelsens forhåbning, at ændringen vil fremme mere ekstensiv græsning til gavn for biodiversiteten på værdifulde naturarealer.
Det bliver fremover lettere at have ekstensiv græsning og helårsgræsning på naturarealer med tilsagn under ordningen, »Pleje af græs- og naturarealer«. Det skyldes, at Landbrugsstyrelsen i 2024 indfører en ny valgfri kontrolmetode på ordningen, som er designet til ekstensiv græsning.
Kontrolmetoden indebærer, at naturplejer får mulighed for selv at dokumentere græsningsaktiviteten og dermed bedre mulighed for at bestemme, hvornår afgræsningen finder sted. En del af den nye kontrolmetode indebærer også, at ansøgerne skal dokumentere græsningen med billeder, som de tager via Landbrugsstyrelsens app. På den måde knyttes der GPS-data til naturplejernes fotos.
Billederne skal tages i november, så landbrugerne ikke tilskyndes til at overgræsse i sommermånederne, når vegetationen blomstrer.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































