Afgrødetab på 60 hektar i Vestjylland: Stijn har bøvl med bævere
Den stigende bestand af bævere skaber problemer for landmænd, da bævernes dæmninger forhindrer afvanding af markerne. For nogle er det et stort problem.
Mælkeproducent Stijn Jilesen, der har kvægbrug med 240 årskøer og 180 hektar jord, der bliver brugt til grovfoder, har et problem, der kun er blevet større de senere år. Bævere.
Siden bæveren kom tilbage til Danmark i 1999 i Klosterheden ikke langt fra Møborg, hvor Stijn Jilesens gård ligger, har bestanden været stigende, og nu er flere bævere flyttet nærmere på landmandens mark. Og det giver udfordringer.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kroner.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.
Stijn Jilesen måtte opgive at høste 60 hektar græs i år på grund af bæverens hærgen i nærheden af de 180 hektar jord, han dyrker grovfoder på. Fotos: Henning K. Andersen
Bæveren er et sky dyr, og Stijn Jilesen fortæller, at han blot har set dyret nær sin gård en enkelt gang. Men resultatet af dens tilstedeværelse er tydeligt nær vandløb, som landmanden bruger til at afvande sine marker med.
Bævere er robuste, og de stiller ikke store krav til deres levesteder. Foto: Colourbox