Henrik Bertelsen er næstformand i Vildtforvaltningsrådet og repræsenterer Landbrug & Fødevarer, som bakker op om indstillingen om arealbegrænsningerne.

Når han ser på arealbegrænsningerne fra landbrugets side, handler deres opbakning i høj grad om at finde en metode til at nedbringe markvildtskaderne, som på landsplan ifølge Henrik Bertelsen, er et stigende problem fordi hjortebestanden er blevet større og større.

Det er ikke fair, at nogle kun skyder hjortene

For at minimerer markvildtskaderne skal man ifølge ham skyde mere hjortevildt og det sker ikke på nuværende tidspunkt, fordi nogle jægere er så opsat på at skyde hjortene, at de lader hinder og kalve på forbi, hvormed bestanden bare vokser i takt med problemerne med vildtskader i marken.

- Der sidder nogle, der kun vil skyde hjorte og det er bare ikke i orden. Jeg har hørt om en, der skød fem hjorte på 500 hektar og en anden der skød fem hjorte på 12 hektar og det er bare ikke fair. Og derfor er vi nødt til at sætte en begrænsning på, siger Henrik Bertelsen.

Pilen peget også på dem, der lejer jagten ud

Når han kigger på hele debatten om skæv alders- og kønsfordeling peger pilen ikke udelukkende på de jægere, som i høj grad kun skyder hjorte, men også på nogle af de lodsejere, som lejer jagten ud.

- Nogle har kun haft fokus på jagtlejen og været alt for dårlige til at stille krav til jægeren. At når man for eksempel har skudt en hjort, så skal man skyde en hind og en kalv, før man må skyde en hjort igen, forklarer Henrik Bertelsen, som slår fast at med arealbegrænsningerne betyder det ikke, at man slet ikke må skyde en hjort, kun at der er en begrænsning på, hvis man vil skyde mere end en.

Landbrug & Fødevarer håber dermed at arealbegrænsningerne vil kunne flytte fokus fra hjortene til den hele bestand, så også hinder og kalve kan blive reguleret og dermed være med til at minimere markvildtskaderne.

At fjerne brunstjagten fjerner ikke hele problemet

Thy-forslaget om at fjerne brunstjagten på landsplan, vil ikke kunne løse hele problemet mener Landbrug & Fødevarer.

Henrik Bertelsen erkender, at der måske nok vil blive skudt færre hjorte, men at nogle jægers fokus stadig udelukkende vil være rette mod dem med gevir og derfor vil de stadig lade hinder og kalve gå forbi.

- Man kan simpelthen ikke bare skyde hjorte, man er nød til også at skyde hinder og kalve, for at skabe balance, siger Henrik Bertelsen, og forklarer, at som det er nu, vokser bestanden fordi man ikke får reguleret tilstrækkeligt i hundyrene.

Direkte modsigelse

Hos Knud Marrebæk, som er svineproducent i Vestervig, jæger og formand for den nystiftede forening Dansk Land og Strandjagt Thy-Mors, erkender man, at der er nogle lodsejere, som har store udfordringer med markvildtskader.

- Her i området er det ikke noget stort problem, men når vi kommer tættere på statsskovene, er udfordringerne større. Derfor ved jeg, at mange lodsejere er glade for, at de i dag har muligheden for at regulerer de hjorte, som giver problemer. Hvis man indfører arealbegrænsninger, vil mange være begrænset i at kunne gøre noget ved problemet. Så for mig er forklaringen om, at arealbegrænsningerne skal gøre markvildtskaderne mindre en direkte modsigelse, da man jo med begrænsningerne ikke må gøre noget ved problemet.

Angreb på råderetten og jagtretten over ens jord

Knud Marrebæk er helt uforstående overfor, at både den lokale landboforening og Landbrug & Fødevarer bakker op om arealbegrænsningerne.

- Det læner sig op ad er et angreb på råderetten og jagtretten over det jord man ejer, og vi forstår ikke at vores egen organisation er med til at sælge ud af vores rettigheder, siger Knud Marrebæk og opsummere, at man i Thy nedlægger flere hinder en hjorte.

Knud Marrebæk ser det som en bortforklaring for at indføre arealbegrænsninger, at Henrik Bertelsen foreslår, at en lodsejer, som lejer jorden ud til jagt, kan stille krav om, at der skal skydes en hind og en kalv, hver gang man skyder en hjort.

- Virkeligheden er jo ikke sådan, at hver gang der træder en hjort frem, så følger der automatisk en hind og en kalv med.

 

Baggrund: Det er nu op til ministeren om arealbegrænsningerne skal gennemføres

AREALBEGRÆNSNINGER Vildtforvaltningsrådet har indstillet en anbefaling til ministeren omkring den fremtidige forvaltning af hjortevildt.

Problematikken er, at der på landsplan bliver skudt for mange hjorte, især ældre hjorte og for få hinder og kalve.

Det mener Vildtforvaltningsrådet, som repræsenterer Landbrug & Fødevarer, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening og Friluftsrådet, i første omgang kan løses med arealbegrænsninger.

Alle på nær Danmarks Jægerforbund har bakket op om det nu indsendte forslag.

I forslaget om arealbegrænsninger er der lagt op til, at enhver jæger med jagtareal, der opfylder jagtlovens minimumskrav, har ret til at nedlægge en hjort pr. jagtsæson. Hvis man her ud over ønsker at skyde flere hjorte, kræver det et jagtareal på 100 hektar for yderligere at skyde en kronhjort, 200 hektar for at skyde to kronhjorte ud over den givne første og så videre.

For dåhjorte gælder samme system og her anbefales der en arealbegrænsning på 50 hektar.

Hvis ministeren vælger at gennemføre anbefalingerne, træder arealbegrænsningerne i kraft fra 2022 i hele landet.

Natur