Geder søges til Svanninge Bakker

Naturstyrelsen søger samarbejde med en gedeholder, som vil indgå samarbejde med naturlig rydning af krat både i den sydfynske naturperle men også andre steder på Fyn, hvor der er problemer med tilgroning.

Geder er effektive naturplejere til områder med problemer med tilgroning. Derfor søger Naturstyrelsen på Fyn nu samarbejdspartner til opgaven, i første omgang i Svanninge Bakker. Billedet stammer fra lignende projekt på Møn. Foto: Naturstyrelsen
Geder er effektive naturplejere til områder med problemer med tilgroning. Derfor søger Naturstyrelsen på Fyn nu samarbejdspartner til opgaven, i første omgang i Svanninge Bakker. Billedet stammer fra lignende projekt på Møn. Foto: Naturstyrelsen

Naturstyrelsen oplever stigende problemer med tilgroning på nogle af arealerne, som drives af styrelsen. Det gælder blandt andet i Svanninge Bakker. 

Naturstyrelsen søger derfor samarbejde med en gedeholder, der kunne tænke sig at hjælpe med biologisk, naturlig rydning af krat. 

- Udgangspunktet vil i starten være Svanninge Bakker, og hvis det viser sig at være effektivt, er der flere oplagte steder på Fyn, siger biolog Kasper Skjærlund, som arbejder med naturpleje hos Naturstyrelsen i Sollerup. 

- Der vil sikkert også være være fynske kommuner, der har oplagte arealer. Så der er arbejde nok, men vi har svært ved at finde en gedeholder på Fyn, der har geder til naturplejeformål.

Naturstyrelsen søger derfor en partner fra Fyn eller Sydjylland til opgaven.

Læs mere om naturplejen af Svanninge Bakker i en af de kommende udgaver, hvor LandbrugFyn har besøgt den fynske naturperle. 

Læs også

Ny lærebog om natur og biodiversitet i landbruget
Biodiversitetstiltag: Resultaterne er landet
Atter stor interesse for jordfordeling
Første multifunktionelle jordfordeling kommer på skinner
Små tiltag kan gøre en stor forskel for dyr og insekter
Nyt stort område til våd og vild natur indvies af miljøministeren