Seges Innovation udvider sin forskning og udviklingsindsats inden for fjerkræsektoren for at imødekomme forbrugernes stigende interesse for kyllingekød og æg med lavt klimaaftryk og høj dyrevelfærd.
Derfor har Seges Innovation ansat agronom Niels Provstgård som fjerkræspecialist for at styrke den bæredygtige udvikling i fjerkræproduktionen. Han skal arbejde på at skabe løsninger, der giver maksimal værdi for landmænd og virksomheder inden for miljøteknologi og klima.
Danskerne vælger oftere kylling over andre kødtyper. Den danske fjerkræbranche producerer årligt over 160 millioner kg. kød og 70 millioner kg æg.
- Det har kostet os et voldsomt, voldsomt stort millionbeløb
– Kylling er et godt produkt i en klimadagsorden som den type kød med mindst klimaaftryk – på niveau med fisk. Dilemmaet er dog, at et skift til de langsomt voksende kyllinger godt nok vil give bedre dyrevelfærd, men også et 30 procent øget klimaaftryk, siger chefkonsulent og fjerkræekspert Jette Søholm Petersen.
Niels Provstgård og hans team vil i 2024 og 2025 realisere flere større innovationsprojekter, som vil fokusere på foder, sundhed og klimavirkemidler.