Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Kjærgård Landbrugsskole har ansat en ny viceforstander.
Hans Jeppe Andersen kommer fra en stilling som sektordirektør i planteproduktion ved Landbrug & Fødevarer. Forinden da var han chef gennem 10 år for Planter & Miljø i Sagro.
- For bestyrelsen og ledelsen er det vigtigt, at skolen får en viceforstander, der har et godt kendskab til landbruget og dets følgeerhverv. Samtidig har vi også et ønske om at være en del af den grønne omstilling. Med Hans Jeppes erfaringer ser vi det perfekte match for Kjærgård, lyder det i en pressemeddelelse fra bestyrelsen.
En af Hans Jeppes primære opgaver bliver at styrke skolens lederuddannelser, henholdsvis produktionsleder- og agrarøkonom-uddannelsen.
– Landbruget står overfor en kæmpe opgave i forhold til den grønne omstilling. For at skabe den nødvendige forandring skal der være plus på bundlinjen. Det kræver veluddannede landmænd, med indsigt i økonomi – det kan de få på Kjærgård, siger den ny viceforstander Hans Jeppe Andersen.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
30. september 2026
10 min · I går
Nye kvælstofgrænser for 2027, strid om kvoter på udtaget jord og planer om 1 million flere grise med hele haler.