Danske Ole Mygind skal på et skotsk agri-tech eventyr. Han er blevet ansat til at stå i spidsen for global vækst hos den skoske virksomhed Intelligent Growth Solutions, der arbejder med indendørs vertikalt landbrug.
IGS, der blandt andet udvikler fuldautomatiske vækstenheder med intelligent styring af klimaforholdene, har i 2019 rejst 65 millioner kroner i venturekapital .
- Vertical farming er på mange områder en pionerende teknologi inden for bæredygtigt landbrug, og jeg var ikke længe om at sige ja tak, da jeg fik muligheden, siger Ole Mygind, der med den nye stilling forlader en lang karriere med salg- og ledelsansvar inden for IT-branchen.
IGS’s væksttårne anvender kunstig intelligens og patenteret teknologi til lys- og luftstyring til at gro forskellige afgrøder i et lukket miljø.