Faldende foderpriser og en forbedrede afregningspriser var medvirkede årsager til, at Hestbjerg Økologi ApS kom ud af 2020 med et plus på 12,8 mio. kroner skriver Fagmediet Økologisk.

Bertel Hestbjerg, som i 2016 lancerede Poppelgrisen sammen med Coop, kan se tilbage på et supergodt 2020. Årsregnskabet bag landets største produktion af økologiske grise viser, at bruttoomsætningen blev fordoblet, og der landede 12,8 mio. kr. på bundlinjen efter skat. Det er 12,4 mio. kr. bedre end året før.

- Udviklingen i aktiviteter har været som forventet med samme produktionsniveau som tidligere år. Afregningspriserne har været stigende og foderpriserne faldende, hvilket har medført en fornuftig udvikling i årets resultat, hedder det i regnskabet bag de syv vestjyske svineejendomme, hvor Hestbjerg Økologi ApS beskæftiger 28 heltidsansatte medarbejdere.

Bruttofortjenesten steg fra 16,5 mio. kr. i 2019 til 32,1 mio. kr. i 2020. Det svarer til næsten en fordobling, mens egenkapitalen er vokset til 70 mio. kr skriver Fagmediet Økologisk.