Danish Crown Ejerservice laver nu muligheder for at indgå i to nye mentornetværk for andelsejerne, og det gælder både for de helt nyetablerede og de erfarne.

Den første af dem handler om at give de nyetablerede andelsejere den bedste start på tilværelsen som selvstændig, og det handler i høj grad om at give de gode erfaringer videre, fortæller Thomas Abildgaard Rasmussen, der er primus motor på de to nye mentorordninger.

Udover mulighederne for nyetablerede andelsejere bliver der også lavet mentorordning, hvor de mere erfarne ejere kan få faglige indspark. Det handler om de mange digitale værktøjer, som landbruget får stillet til rådighed, og som det kan være svært at finde tid til at sætte sig ind i for alle landmænd.

Firkløver bag nyt samarbejde om klimatjek

Syddansk Kvæg, Vestjysk, KvægXperten samt Lemvigegnens Landboforening samler kræfterne omkring Arla’s Klimatjek.

Formålet er at udnytte de fælles kompetencer og dermed kunne skabe værdi for landmanden.

- Vi er trygge ved at spille hinanden gode, og vi lægger op til et godt samarbejde, som bygger på tillid og respekt. Til daglig er vi konkurrenter, men netop på dette område kan vi sagtens finde ud af at samarbejde, især med meget erfarne klima-rådgivere som ansatte i vores respektive afdelinger. Det vil i sidste ende blive til landmandens fordel, konstaterer Thorkild Moos, leder af Syddansk Kvæg.

Rådgivningen omkring klimatjekket, som de fire parter nu vil samarbejde omkring, handler ikke om kontrol, men om validering og forståelse af landmandens data, understreger parterne i en pressemeddelelse.

Samarbejdet går for alvor i gang 1. juni 2021.