De sidste mink er brændt af

Efter flere ugers intenst arbejde i Midtjylland har Fødevarestyrelsen nu fået fjernet de sidste mink fra de to store minkgrave ved Nørre Felding og Kølvrå.

Det oplyser Fødevarestyrelsen. Dermed er der blevet fjernet i alt 4 millioner mink fra de to områder. Men trods det intensive arbejde er der fortsat enkelte rester tilbage, blandt andet i Kølvrå.

- Det næste, vi skal i gang med, er, at vi skal fjerne den underlæggende jord. Der er sivet saft ned fra minkene, og det samme gør sig gældende langs kanten af gravene, siger indsatsleder hos Fødevarestyrelsen, Kasper Klintø til DR Nyheder.

Styrelsen er nu gået i gang med at tage prøver af jorden og af grundvandet for at kunne vurdere, om der skal yderligere miljøtiltag til, end der allerede er blevet foretaget.

--

Flere gartnerier fjernet i gødningsregistret

Lov om jordbrugets anvendelse af gødning blev ændret i 2019 med nye kriterier for planperioden 2020/2021. Nu skal flere gartnerier skal tilmelde sig gødningsregistret på ny.

Ændringerne betyder, at flere gartnerier har modtaget brev fra Landbrugsstyrelsen om, at de er blevet frameldt gødningsregistret. Gartnerierne skal tilmelde sig den såkaldte frivillige ordning for at undgå at betale gødningsafgift. Ifølge Velas FlexNyt oplyses det i Dansk Gartneri i et nyhedsbrev.

Gartnerierne kan tilmelde sig igen til planperioden 2021/2022 på Landbrugsstyrelsens hjemmeside fra den 1. august 2021 til og med den 31. juli 2022.

I det nye skema kan man afkrydse, nøjagtigt hvilket/hvilke krav man tilmelder sig under, så Landbrugsstyrelsen fremadrettet har fuldt overblik over, hvem der er pligtige, og hvem der er frivillige.

Det oplyses videre, at den frivillige ordning kræver, at man dyrker afgrøder med behov for mere kvælstof end 90 kg pr. hektar.

--

Brakmarker må først slås fra 1. august

Brakmarker må ikke slås i perioden 1. maj til 31. juli, og der er forbud mod sprøjtning på arealer med MFO-brak. Det oplyser Velas FlexNyt.

I nyhedsbrevet oplyses der videre, at det er af hensyn til agerlandets vilde dyr, for eksempel harer og jordrugende fugle, at der er en forbudsperiode mod slåning af braklagte arealer, MFO-bræmmer og braklagte arealer langs vandløb og søer.

Har man arealer, som er anmeldt som MFO-brak, MFO-bræmmer samt brak og brak langs vandløb og søer som alternativ til efterafgrøder må man dermed ikke slå arealet i perioden 1. maj til og med 31. juli 2021.

Der er dog enkelte undtagelser. Velas anbefaler, at man kontakt sin rådgiver for yderligere oplysninger.

--

Nye regler udbringning af fast husdyrgødning

Reglerne for hvornår fast organisk gødning må udbringes er ændret i dette efterår. Det oplyses i Velas FlexNyt.

De nye regler betyder, at det normalt ikke længere vil være muligt at tilføre faste organiske gødninger til vintersæd i efteråret. Reglerne gælder dog først fra 1. november 2021.

De nye regler betyder, at man ikke længere må tilføre organiske gødninger fra efteråret 2022 til de vinterafgrøder der etableres efter 1. september. Afgrøden må dog tilføres fast organisk gødning i løbet af vinterperioden. Hvornår afhænger af jordtypen.

På JB 7-9 må der tilføres gødning efter 1. november, på JB 5-6 og 10-11 må der tilføres gødning efter 1. december, mens der på JB 1-4 først må tilføres gødning efter 1. februar.

--

Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som MFO

Fra den 1. august må man bruge efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter til at opfylde kravet om udlæg af fem procent miljøfokusområder (MFO).

Landbrugsstyrelsen oplyser, at tiltaget sker på baggrund af en ny plantedækkebekendtgørelse, hvor der står, at det nu er tilladt at bruge efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som alternativ til pligtige- og husdyrefterafgrøder.

Læs den opdaterede vejledning om grøn støtte for 2021 på styrelsens hjemmeside.

--

Udvikler værktøjer til klimakreditering

Da der endnu ikke er officielle systemer til kreditering, så får landmanden i dag ikke kredit for at dyrke klimavenlige afgrøder. Årsagen er bl.a., at det er vanskeligt at fastlægge effekten, da den afhænger af typen af græsmark, dens gødskning, hvor lang tid marken er i drift og hvordan græsmarken omlægges til dyrkning af efterfølgende afgrøder.

Det skal et nyt forskningsprojekt »GrassTools« nu råde bod på. Projektet vil udvikle værktøjer, der gør det muligt at dokumentere og udnytte potentialet i græsmarkerne.

Et af de nye værktøjer, som skal udvikles i GrassTools, er en enkel og præcis metode til at måle mængden af rødder i forskellige sorter af græs og kløver. Det nye værktøj vil kunne vise, hvor meget rodmasse der er under en given sort, og dermed potentialet for CO2-lagring.

I GrassTools deltager partnere fra landbruget, industrien, myndigheder og forskning. Et vigtigt mål er at diskutere, hvordan de gode effekter af græsmarker kan kvantificeres og dokumenteres, så de kan komme til at indgå i en fremtidig optimering af landbrugets klima- og miljøindsats.

Metoder til veldokumenteret kvantificering af organisk kulstof er også nødvendige for eventuel håndtering af klimakreditter.

--

Samarbejde skal hjælpe med tildelingskort

For at landmanden skal kunne bruge tildelingskort til tildeling af planteværn og kvælstof, kræver det, at hans sprøjte og terminal kan læse og omsætte data fra tildelingskort til en reel tildeling. Tildelingskortene udarbejdes af satellit eller dronebilleder, som skal være opdaterede, have den tilstrækkelige kvalitet og være tilpasset landmandens terminal.

Dette har traditionelt givet en række udfordringer for den almindelig travle landmand, som har fokus på bedriften, og mindre på IT og teknik.

Brdr. Toft - Sprøjtespecialisten og Dansk Planteinspektion har derfor indgået et samarbejde for at sikre, at den enkelte landmand kommer godt og nemt i gang, når det gælder nyindkøb, opgraderinger og opstart. Brdr. Toft løser alle maskintekniske udfordringer, mens Dansk Planteinspektion sørger for en god opstart af tildelingskort i den enkelte bedrift, og fremadrettede leverancer af tildelingskort.

--

Anbefalinger til mere plantebaseret landbrug 

Et nyt nordisk partnerskab sætter fokus på bæredygtig produktion af mad. Det gør de med en ny rapport og 40 konkrete anbefalinger til at fremme en bæredygtige udvikling mod et klimavenligt og mere plantebaseret landbrug.  

Bag anbefalingerne står Rådet for Grøn Omstilling, svenske AirClim og finske Natur och Miljö, som netop har udgivet rapporten »Nordisk mad i forandring – muligheder for lavere udledninger i landbruget«.  

De 40 anbefalinger fordeler sig på tiltag i dyrkningen af plantebaserede proteiner, en omstilling af den animalske produktion, fødevareproducenter og detail, forskning og udvikling, national politik, EU-politik og landbrugsstøtte og forbrugere.  

 

--

Rekordhøj frøafregning fra DSV Frø

Frøavlere til DSV Frø fik forleden den endelige afregning for høst 2020.

Priserne er siden aconto-betalingen i december steget på alle arter bortset fra rødkløver og timothe. Prisstigningerne sker på baggrund af stigende afsætning til højere priser end forventet i december.

I gennemsnit bliver høsten 2020 afregnet til over 11 kroner/kg. Det er 13 procent højere end gennemsnittet af de seneste 5 år. Det samme gælder bruttoindtægten i kroner/ha som er 8 procent højere end 5 års gennemsnittet og dermed rekordhøjt.

–

Herregårdsbryllup på Gammel Estrup

Man kan både lege, lave silkepapirsblomster og løse mysterier i sommerferien på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum. Baggrunden for aktiviteterne er et herregårdsbryllup i 1920, der også er omdrejningspunktet for sommerens særudstilling »Stor ståhej – bryllup på herregården«.

- Vi har indrettet Orangeriet i haven som et værksted med en masse spændende stationer, hvor børn og deres familier blandt andet kan lave blomster af silkepapir, skrive bryllupstelegrammer, breve eller postkort på gamle skrivemaskiner eller med pen og blæk, fortæller museumsinspektør Anders Sinding.

Aktiviteterne skal give museets gæster en ide, om det travle arbejde der lå i at passe både en have og et køkken, særligt når der var storslåede arrangementer for grevefamilien som et bryllup på herregården.

--

Officielle kostråd har placeret sig i danskernes bevidsthed

Spis planterigt, flere bælgfrugter og mindre kød.

Sådan lyder nogle af hovedingredienserne i Danmarks nye kostråd, der blev lanceret 6. januar. Og noget tyder på, at de mere klimavenlige kostråd har indprentet sig hos mange danskere.

To ud af tre danskere svarer således i en undersøgelse fra Epinion, at de kender til kostrådene. Blandt de danskere, der kender kostrådene, svarer 42 procent, at de ugentligt eller hver dag spiser mere planterigt og varieret, og 28 procent svarer, at de spiser mindre kød ugentligt eller hver dag.

--

Hold øje med skadelige biller i træpaller

Træpaller kan virke som et uskyldigt stykke træ, der er med til at transportere varer på tværs af landegrænser. Men paller og andet træemballage kan i nogle tilfælde indeholde uønskede kryb, der kan være så skadelige for den danske natur, at de straks skal udryddes. Det advarer Landbrugsstyrelsen om.

I år har Landbrugsstyrelsen oplevet en stor stigning i antallet af anmeldelser af mistanke om uønskede skadedyr. I 2019 fik styrelsen 19 anmeldelser, mens man i 2021 allerede har modtaget 162 anmeldelser.

Træemballage, som importeres til EU, skal altid være ISPM 15-mærket, hvilket betyder, at det er behandlet, så der ikke kan følge levende insekter med. Landbrugsstyrelsen laver stikprøvekontrol af importeret træemballage i samarbejde med Toldstyrelsen. Her bliver træemballage fra Kina, Indien og Hviderusland prioriteret, da erfaringen har vist, at der er stor risiko for skadelige larver og biller med træemballage der indføres med bestemte varer fra disse tre lande. Men Landbrugsstyrelsen udfører også stikprøvekontrol af træemballage, der indføres fra andre lande.

Eventuelle fund af biller eller larver skal anmeldes straks til Landbrugsstyrelsen på www.plantesundhed.dk. Her skal man uploade billeder og notere findestedet. Der opfordres desuden til at gemme billen eller larven.

--

 

Indberet udsætning af fjervildt

Udsætter du fjervildt, skal det indberettes til Miljøstyrelsen. Manglende indberetning af gråænder risikerer nu at få konsekvenser for den fremtidige udsætning af gråænder. Det samme kan ske for både fasaner og agerhøns. Det oplyser Danmarks Jægerforbund i en artikel på deres hjemmeside.

Her oplyses det i en artikel, at der i forlængelse af mødet i Vildtforvaltningsrådet den 10. juni er splittelse i rådet i spørgsmålet om andeudsætning.

DOF, DN, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet anbefaler et forbud blandt andet begrundet i den manglende indberetning af udsatte gråænder.

- Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at der vil blive fremsat ønske om en lignende undersøgelse af antallet af indberettede udsatte fasaner og agerhøns holdt op mod antal importerede og dansk producerede fasan- og agerhønsekyllinger, siger jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen og fortsætter:

- Derfor er mit klare råd til de danske jægere, at hvis de på nogen måde vil kunne bevare muligheden for udsætning af fjervildt, så skal ALLE udsatte gråænder, fasaner og agerhøns i fremtiden indberettes til myndighederne efter gældende regler!

Læs hele artiklen om emnet på https://www.jaegerforbundet.dk/. Har man generelt spørgsmål om registrering af fugle, udsætning, sporbarhed, biotopplaner, eller lignende, forlyder det, at man altid er velkommen til at kontakte Danmarks Jægerforbund.

--

 

Rådgiver: Køb ikke en ejendom med for mange begrænsninger

Bliver man tilbudt en ejendom til overtagelse, eller er man selv på udkig efter en ny ejendom, er det ifølge svinerådgiver Heidi Birch Wentzlau fra SvineRådgivningen særdeles vigtigt at tjekke, om produktionstilladelsen stemmer overens med udbudsmaterialet og ikke mindst at få kontrolleret, hvordan ejendommens placering kan påvirke din fremtidige strategi.

Det påpeger hun i nyhedsbrevet Svinenyt.

Heidi Birch Wentzlau peger endvidere på, at man skal være opmærksom på begrænsninger i forhold til lugtgeneafstand til naboer og by, hvorvidt staldanlægget har særlig kvælstoffølsom natur i baghaven, og om der er begrænsende krav til drift og produktion i miljøtilladelsen.

- For at undgå at købe en ejendom med for mange begrænsninger, der viser sig ikke at passe ind i din fremtidige strategi, er det en fordel at få ejendommen miljøvurderet, inden du sætter din underskrift, lyder det endvidere fra rådgiveren, der gør det klart, at SvineRådgivningen er klar til at hjælpe med at søge de nødvendige oplysninger om en ejendom.

- Brug hellere et par timer med os, fremfor at købe »katten i sækken«, lyder det fra Heidi Birch Wentzlau i nyhedsbrevet.

--

 

Sakselifte tager krydderurtedykning op i højden

Når Nordic Harvest dyrker krydderurter i Copenhagen Market, så er det med hjælp fra fem sakselifte fra Jøma Lift Teknik, Kolding, som sikkert fragter både ansatte og urter op og ned i det 14-etagers høje vækstanlæg.

Byggeriet af vækstanlægget begyndte i foråret 2020 og står efter planen helt færdigt til efteråret 2021. Fem Genie GS2632 sakselifte fra Jøma Lift Teknik har været en essentiel del af byggeprocessen.

Nordic Harvest har desuden tilføjet fire nye Genie GS2646 sakselifte til vognparken, som benyttes i det daglige arbejde, hvor liftene kører på en skinne langs en barriere, og fragter de ansatte frem til urterne.

01-26-no

Genielifte fra Jøma Lift Teknik er en helt essentiel del af den daglige drift i Nordic Harvests nye væksthuse, hvor urter dyrkes i op til 14-etagers højde. Foto: PR.

 

--

5G-forsøg undersøger muligheder for fremtidens landbrug

Ifølge en rapport lavet af Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi kan det medføre en samlet erhvervsøkonomisk gevinst på 1.210 mio. kr. årligt for landbrugserhvervet, hvis præcisionslandbrug indføres på alle landbrugsarealer.

Det er især 5G-netværkets gode dækning, høje hastighed og lave svar-tid, der åbner op for nye muligheder. Kombinationen af de egenskaber gør det nemlig muligt at sende og modtage store mængder af data via netværket i tæt på realtid.

- Vi kan se ind i en fremtid, hvor sensorer monteret på landbrugsmaskinerne indsamler data om alt fra jordbundsforhold, temperaturer og ukrudt, sender det til en central enhed, hvor det bearbejdes i realtid via kunstig intelligens, hvorefter maskinen får information retur om, hvordan den kan bearbejde jorden mest effektivt og med mindst mulig brug af sprøjtemidler. Alt sammen uden menneskelig indblanding, siger Toke Binzer, Underdirektør for TDC NET.

For at realisere de potentialer kræver det, at der er både 5G-dækning og tilstrækkelig høj kapacitet i netværket, også på selve markerne.

Det satte forskere fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet sig for at undersøge i et netop gennemført forsøg, der indgår i EU projektet »Internet of Food and Farm 2020«, hvor man i et område omkring Padborg for første gang herhjemme har testet 5G i et åbent landskab.

En almindelig traktor blev koblet op på 5G-netværket, og mens maskinen var i drift blev netværkets hastighed, responstid og stabilitet udfordret og målt. Forskerne konkluderer, at der på sigt er mange reelle muligheder for anvendelse af 5G til fremtidens intelligente landbrug. Generelt vil de fremtidige landbrugsteknologier stille større og større krav til trådløs datakommunikation i takt med at kommunikationsteknologier udvikles for anvendelse i det åbne land. 

--

Minkfarmere åbner café med plantebaseret is

En helt ny café i Hvide Sande, Ruth&co, har netop slået dørene op til salg af is lavet 100 procent på planter fra Ice Bakers i Thy. Det er samtidig begyndelsen på en helt ny tilværelse for Jakob Kvist Jensen og hans mand, Sarut Khunawichai, som indtil i foråret var minkavlere.

 - I flere år havde vi leget med tanken om at åbne en café, og nedlukning af minkerhvervet var et afgørende skub. Vi glæder os helt vildt til at byde turister og lokale indenfor, siger Jakob Kvist Jensen.

- Rigtig mange vil få sig en aha-oplevelse, når de smager den plantebaserede is, vi serverer. Det fik vi selv, da vi smagte isen fra Ice Bakers. Akkurat som mange har fået øjnene op for, at øl fra mikrobryggerier er en ganske særlig oplevelse, så er samme tendens på vej med den plantebaserede is. Folk skal bare lige smage den, siger Jakob Kvist Jensen.

--

1.000 pakker med frø skal brændes

Rejsen har været lang for tusindvis af overvejende kinesiske små pakker med hver cirka 2-5 gram frø. Deres destination har været danske postkasser, men ofte uden at modtagerne har bestilt dem. Nu ender frøene med at blive destrueret på forbrændingen. Det oplyser Landbrugsstyrelsen.

Siden foråret 2020 har Toldstyrelsen tilbageholdt mere end 21.000 små poser med frø. Poserne med frø er blevet tilbageholdt, fordi de ikke har været ledsaget af et officielt plantesundhedscertifikat. Certifikatet er myndighedernes garanti for, at frøene ikke bærer på fremmede sygdomme, der kan skade danske eller europæiske planter.

Bag de mystiske forsendelser ligger formentlig et svindelnummer, der også er kendt som brushing scam. Det er en metode, hvor internetbutikker kunstigt øger deres salgstal ved at sende et stort antal pakker afsted til meget lave omkostninger. Modtagerne vil typisk være helt tilfældigt udvalgt.

Hvis man har modtaget en pakke med frø, som man ikke selv har bestilt, bør Landbrugsstyrelsen kontaktes og frøene ikke sås ud. Styrelsen anbefaler desuden, at frøene destrueres, så man hjælper med at forhindre eventuelle sygdomme i at sprede sig.

--

Udstilling skal sætte ulvedebat i perspektiv

Hvorfor vækker ulven så voldsomme følelser i os? Er der plads til ulve i Danmark? Og er der overhovedet plads til vild natur? Disse og mange flere spørgsmål sætter Naturhistorisk Museum Aarhus i perspektiv i den stort anlagte særudstilling »Dansker med Ulve«.

Med udstillingen sættes debatten og ulveproblematikken i perspektiv. Udstillingen, der er udviklet i samarbejde mellem Naturhistorisk Museum Aarhus, Holstebro Museum og København Zoo, tager ikke stilling til ulvens forekomst i Danmark, men skal få de besøgende på museet til bedre at forstå debatten og splittelsen blandt befolkningen og reflektere over deres eget natursyn. Ulvens nære biologiske slægtskab med hunden sættes også i spil gennem en udstilling af 10 konserverede ulve kombineret med museets helt unikke samling af udstoppede hunde.

--

 

Besparelser på foderindkøb med ny digital funktion

Omkostninger til køb af foder bliver nu overvåget i it-løsningen Dashboard. Funktionen gør, at landmanden kan spare penge ved at gribe ind i tide, hvis udgiften stiger uhensigtsmæssigt. Det meddeler LandbrugsRådgivning Syd.

Hvor mange penge går der til indkøb af foder, og hvordan stemmer det overens med det budgetterede? De spørgsmål kan man nu lynhurtigt få svar på med funktionen »Indkøb foder« i programmet Dashboard.

Funktionen er udviklet af Seges på baggrund af efterspørgsel fra landmænd og landbrugsrådgivere.

Dashboard blev lanceret i 2019 og er et program, der taler sammen med økonomistyringsværktøjet Ø90. Det kan vise en lang række nøgletal, som landmanden selv udvælger. Det kan som eksempel være dækningsbidrag, vedligeholdelsesudgifter og produktionstal for grise og køer.

LandbrugsRådgivning Syd oplyser endvidere, at løsningen forhandles af landets landbrugsrådgivninger, og man kan finde nærmeste forhandler på www.dlbr.dk

--

 

Nye værktøjer sætter turbo på digitalisering i landbruget

Teknologisk Institut har som led i resultatkontrakten »Digitalisering i landbruget« udviklet et sæt værktøjer og metoder, som består af software- og analysemoduler og rådgivningsværktøjer.

Instituttet undersøger blandt andet, hvordan kunstig intelligens og kamerateknologi kan effektivisere landbruget og indgå som en naturlig del i landbrugsudstyr. Her har specialisterne blandt andet udviklet en digital plantetæller, der kan tælle planter og beregne bladareal. En løsning, der kan spare arbejdstimer.

Det store fokus på at reducere landbrugets emissionsudledning med 70 procent inden 2030 fylder meget i agroindustrien i disse år. Her har instituttet udviklet en platform, der opsamler emissionsdata fra både stald og mark.

Teknologisk Instituts arbejde med digitalisering i landbruget stopper ikke ved udgangen af resultatkontrakten. Sammen med en række partnere har Teknologisk Institut modtaget 6,3 millioner kroner i midler fra Industriens Fond, så arbejdet kan fortsætte til og med 2023. Fokus er her på vækst i agroindustrien via digitalisering.