Mistanke om urent trav i de danske landbrugsfonde får nu Enhedslisten og De Radikale til at efterlyse en reform af fondene. Det skriver Information.

De Radikales landbrugsordfører Zenia Stampe og Enhedslistens landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen mener, at landbrugsfondene bør sikres mod habilitetsproblemer og pleje af erhvervsinteresser med mere politisk kontrol.

- Det gælder både i forhold til habilitetsproblemer, men også mere overordnet. Ønsker vi, at erhvervet skal sidde og dele penge ud til sig selv? De her fonde er finansieret på finansloven og ved afgifter, og der synes jeg, vi må have en forventning om, at midlerne bliver forvaltet på en anden måde end i dag, siger Zenia Stampe ifølge Information.

Avisen afdækkede mandag en hidtil hemmeligholdt konklusion fra en advokatundersøgelse udarbejdet for Danish Crown, der viser, at der i flere tilfælde var tale om inhabilitet, da en række topchefer i Danish Crown var med til at uddele penge til forskningsprojekter, de havde en interesse i, i Kvægafgiftsfonden. Undersøgelsen kom efter sagen om den såkaldte »oksekødsrapport« fra Aarhus Universitet i 2019.

Landbrugsfondene uddeler hvert år cirka 500 millioner kroner til projekter i fødevarebranchen.

Ansøgningsrunden for multifunktionel jordfordeling åbner igen til efteråret

Fjerde ansøgningsrunde af ordningen for multifunktionel jordfordeling åbner 15. september og er åben for ansøgninger frem til og med 31. oktober 2021. Fjerde ansøgningsrunde indeholder midler til jordfordeling af minimum 1.500 hektar.

- Ansøgere, der har planer om et multifunktionelt projekt, kan med fordel gå i gang med at forberede ansøgningen til en fri, multifunktionel jordfordeling allerede nu. Du er velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsen for eventuelle spørgsmål og afklaringer i forbindelse med arbejdet med ansøgningen eller ordningen, skriver Landbrugsstyrelsen.

Det er kommuner og Naturstyrelsen, der i samarbejde med lokale lodsejere og øvrige interessenter kan søge om at få gennemført en fri, multifunktionel jordfordeling.

Du behøver ikke at slå vildt- og bivenlige tiltag årligt

Har du udlagt dele af et omdriftsareal som et vildt- og bivenligt tiltag, er der ikke krav om, at du skal slå plantedækket på dette område hvert år. Du kan derfor sikre et fødegrundlag henover vinteren for en lang række af insekter og større dyr ved at lade marken stå urørt gennem kalenderåret. Det oplyser Landbrugsstyrelsen.

- Hvis du har et flerårigt tiltag, som for eksempel en insektvold eller en urørt græsstribe, skal du årligt begrænse opvækst af træer og buske, så der ikke er mere end 100 spredte træer og buske pr. hektar, som er over 1 meter i højden.

Læs mere om vildt- og bivenlige tiltag og bliv inspireret til at komme i gang på markliv.dk