Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Innovationsfonden har netop bevilliget 201 millioner kroner til forsknings- og innovationspartnerskabet AgriFoodTure, der skal være en platform for at udvikle nye og banebrydende løsninger og teknologier til landbrugets grønne omstilling.
Dermed skal partnerskabet bidrage til at nå Danmarks klimamål om 70 procent reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.
AgriFoodTure består af en lang række universiteter, videns- og innovationsinstitutioner, internationale virksomheder, NGO’ere og myndigheder.
Der er i første omgang sat gang i 11 projekter om blandt andet reduktion af drivhusgasser fra planteproduktion, udvikling af processer og kulturer til at producere plantebaserede fødevarer og udvikling af nye typer foderadditiver til at reducere metanudledningen fra køer.
Formand for partnerskabet er administrerende direktør Peder Tuborgh fra Arla Foods.
Et flertal i Folketinget har sat Innovationsfonden i verden for blandt andet at udmønte midler til investeringer i grønne forsknings- og innovationspartnerskaber, der skal hjælpe med at nå Danmarks klimamål.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































