Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Den tyske smågrisenotering er uændret 42,50 euro, oplyser Danske Svineproducenter.

Desuden er VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos uændret 23,40 euro.

- Der er ikke meget nyt på det europæiske smågrisemarked. Udbuddet er ikke stort og passer fint til slagtesvineproducenternes efterspørgsel. Som følge heraf har næsten alle smågrisenoteringer i både Danmark, Holland og Tyskland været uændrede på det seneste, skriver Danske Svineproducenter, og tilføjer:

- Imidlertid bliver stemningen lidt bedre på det tyske slagtesvinemarked på grund af prispositive meldinger fra kødmarkedet både i Europa og i tredjelande. I Tyskland satser man specielt på, at efterspørgslen efter grisekød snart stiger på hjemmemarkedet, når befolkningen kommer tilbage fra ferie.