Corona tager toppen af fødevareeksport
EKSPORT Den danske fødevareeksport går ikke ram forbi i forbindelse med corona-krisen. For blot fire måneder siden havde den danske fødevareeksport, ifølge Jyllands-Posten, kurs mod en ny rekord. I februar ventede økonomerne i landbrug & Fødevarer således, at den danske fødevareklynges eksport i år ville stige med 10 mia. kroner til i alt 180 mia. kroner. Det skøn er efter coronaen nedjusteret til et fald i eksporten på op mod 19 mia. kroner i 2020.
--
Arbejder videre på Nationalpark Skjern Å
NATUR Mens miljøminister Lea Wermelin har annonceret to nye natur-nationalparker på i alt 1.900 hektar ved Randers og Gribskov, arbejdes der videre på forslaget til en 59.000 hektar stor nationalpark omkring Skjern Å.
Nationalpark Skjern Å sigter blandt andet efter at inkludere nogle af de lavbundsarealer, der i dag bliver dyrket som landbrugsjord i en multifunktionel jordfordeling. Det betyder, at arealerne vil blive udtaget til natur - i det omfang der kan skaffes økonomisk kompensation til de private lodsejere.
- Dermed vil en nationalpark omkring Skjern Å sikre og udvikle den helt unikke natur, vi har i ådal, delta og fjord, ligesom den vil gavne både biodiversiteten og markant reducere CO2-udledningen fra landbruget, siger Hans Østergaard, formand for Nationalpark Skjern Å-udvalget, og tilføjer, at det jo netop er dén udvikling, regeringen har afsat 200 mio. kr. om året de næste ti år for at skubbe på.
--
Mere målrettet transportkontrol
KONTROL Ny, bred aftale betyder, at kontrollen med dyretransporter i højere grad skal målrettes de transportører og landmænd, der gang på gang overtræder reglerne.
Med den nye aftale vil Fødevarestyrelsen i 2021 udføre stikprøvekontrol af omkring 10 procent af alle relevante dyretransporter, der kører dyr ud af Danmark. I dag har kun transporter med svin og kvæg et så højt kontroltryk. Andelen bliver reduceret gradvist til 7,5 procent i 2022 og 2023 for at ende på fem procent i de efterfølgende år. Det sker i takt med, at Fødevarestyrelsen får bedre data til at gå mere målrettet efter virksomheder med dårlig regelefterlevelse.
Aftalen medfører øgede udgifter for branchen på cirka 57 millioner kroner i 2021, 54 millioner i 2022, 53 millioner i 2023 samt godt 50 millioner kroner i 2024.
Det nye kontrolkoncept træder i kraft 1. oktober i år.
--
Import af soja og palmeolie udleder 7 millioner tons CO2
MILJØ En ny rapport lavet af forskere fra Københavns Universitet viser, at den danske import af sojaskrå og palmeolie hvert år udleder 7 millioner tons CO2. Til sammenligning udleder det samlede danske landbrug 12 millioner tons CO2.
- Det er særligt soja og palmeolieproduktionen i Sydamerika og Indonesien, som er forbundet med ændringer i en række skov- og naturområder. Man rydder simpelthen skov for at kunne plante soja, hvilket leder til udledning af store mængde drivhusgasser, siger lektor Aske Skovmand Bosselmann, som står bag rapporten.
Forskeren har også undersøgt hvilke muligheder Danmark har for at reducere CO2-udledningerne ved importen af soja og palmeolie og hvilke effekter en produktion, hvor man ikke rydder skove og naturområder vil have på Danmarks udledning af drivhusgasser.
- Man kan godt konkludere, at Danmarks klimaaftryk vil falde gevaldigt, hvis vi kun importer garanteret afskovningsfri soja og palmeolie, siger Aske Skovmans Bosselmann.
Forskeren påpeger dog, at lande i Sydamerika og Indonesien i dag tillader lovlig afskovning og ikke implementerer lovgivningen tilstrækkeligt med hensyn til den ulovlige afskovning.
–
97 millioner til grøn udvikling
UDVIKLING Alternative landbrugssystemer med flere træer i landskabet, nye metoder til at berige plantebaserede fødevarer med dansk produceret protein af høj kvalitet og sensorteknologi, som gør sprøjtning af afgrøder mere præcis og miljøvenlig.
Det er bare et lille udpluk af de projekter, som GUDP's bestyrelse netop har valgt at støtte med i alt 97 millioner kroner. Der var 57 ansøgninger i GUDP's postkasse, da ansøgningsfristen udløb, og 13 af dem er blevet imødekommet.
- Ved at støtte de her projekter kan vi være med til at skubbe fødevareproduktionen i en grønnere retning. Støtten gør en forskel, fordi virksomhederne får nemmere ved at tage en chance og gå efter at skabe grønne løsninger. Og det er det, der skal til, hvis vi skal indfri vores grønne ambitioner, siger fødevareminister Mogens Jensen.
Et af projekterne undersøger, om det er muligt at drive skovlandbrug i Danmark, hvor man kombinerer mælkeproduktion med for eksempel produktion af frugt og bær.
Hele tre projekter undersøger mulighederne i nye plantebaserede alternativer til kød i kosten. De har sammenlagt fået mere end 20 millioner til udvikling af teknologier og metoder til at udnytte dansk producerede proteinafgrøder som ærter, hestebønner og linser til fødevarer.
–
Glemt grøntsag i pulverform er den rene superfood
ERNÆRING Grønkål har været en fast del af danskernes madvaner i mange hundrede år og er blandt de ældste grøntsager dyrket i Danmark. Men grønkål er efterhånden blevet marginaliseret til at være tilbehør serveret stuvet i forskellige egnsretter op til jul.
- Det er synd og skam, for grønkål har så mange positive egenskaber, at den bør kategoriseres som en såkaldt superfood, fortæller ernæringsekspert og Lektor på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Per Bendix Jeppesen, der har undersøgt Kalohas dansk produceret frysetørret økologisk grønkålspulver:
– Kort sagt, så har grønkål den mest ideelle sammensætning af en fødevare, man kan forestille sig. Grønkål indeholder blandt andet store mængder fibre, proteiner, kraftige antioxidanter, vitaminer, mineraler og gode aminosyrer, fortæller Per Bendix Jeppesen.
Når grønkål frysetørres, bevares alle de gode egenskaber, så 50 gram har samme indhold som 600 gram almindeligt grønkål. Men fordi det er så komprimeret, er det meget nemmere at få det hele spist.
-
Have & Landskab slår portene op til spritnyt torv
MESSE Selvom der er mere end et år til, at Skandinaviens største fagudstilling for den grønne branche igen slår portene op, har Have & Landskab allerede åbnet for standbestillinger til blandt andet udstillingsområdet Torvet, som bliver relanceret til HL21.
- Til HL19 havde vi forvandlet Parken, og nu er turen kommet til at opgradere oplevelsen på Torvet til næste Have & Landskab. Vi kommer simpelthen til at forvandlet arealet til et ægte torv med standene placeret langs kanterne og et kombineret spiseområde og fagligt aktivitetsområde i midten. Det betyder også, at vi må være ekstra tidligt ude for at få det hele til at falde på plads, forklarer udstillingsleder Dina Overgaard.
Det nye koncept betyder, at standene på torvet alle bliver 50 kvadratmeter, og at hver virksomhed kun kan bestille én stand, så der bliver altså mindre plads at rutte med hos den enkelte udstiller, til gengæld tør udstillingslederen godt love et endnu mere levende og velbesøgt torv. Resten af udstillingsområderne kører med varierende standstørrelser ligesom de tidligere år.
--
Miljøminister vil indføre arealkrav på jagt
JAGT Der bliver skudt for mange ældre hanner blandt Danmarks kronvildt. De ældre handyr med gevir – kronhjortene – er et eftertragtet mål for mange jægere, og det har ført til en skævvridning i køns- og aldersfordelingen i den samlede bestand af kronvildt, hvor der især er langt mellem de ældre hanner.
Derfor ønsker miljøminister Lea Wermelin at indføre arealkrav for jagt på kronhjorte. Et arealkrav på kronhjort vil betyde, at hunner og kalve fortsat kan jages frit inden for de givne jagttider, mens der vil være en begrænsning på, hvor mange kronhjorte, der kan skydes på en ejendom afhængig af ejendommens størrelse.
I Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver ministeren om jagt, har seks ud af syv af organisationerne i rådet anbefalet, at der indføres arealkrav for jagten på kronhjorte. Her er vurderingen – som bygger på faglige vurderinger fra Aarhus Universitet – at et arealkrav er et godt virkemiddel på vejen mod at nå målet om flere ældre kronhjorte og bedre bestandssammensætning.
Regeringens støttepartier står bag idéen om et arealkrav, som i praksis vil skulle gennemføres med en lovændring.
Miljøministeren vil på baggrund af indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet lave en konkret model for, hvordan et arealkrav bedst kan komme til at fungere.
Bortset fra Danmarks Jægerforbund er der bred opbakning i Vildtforvaltningsrådet til et arealkrav. Vildtforvaltningsrådet har tidligere foreslået arealkrav, men det blev afvist af den tidligere regering. Også dengang var Danmarks Jægerforbund imod forslaget.
--
Ny vidensbank om biogas
BIOGAS Biogas Danmark lancerer en ny vidensbank, der skal løfte den generelle viden om biogassens rolle i klimaindsatsen og den grønne omstilling af fødevareproduktionen.
- Biogas kan bidrage til klimaindsatsen på nogle af de områder, hvor det er allersværest – eksempelvis inden for landbrug, transport og energitung industri. Men samtidig bidrager biogasproduktionen til, at vi bliver bedre til at recirkulere næringsstoffer og beskytte vandmiljøet, så vores fødevareproduktion bliver mere bæredygtig, forklarer Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
- Nu kan alle gå på biogas.dk og hente viden om, hvad biogas og biogasproduktion egentlig er – og få viden om, hvor meget biogas de danske biogasanlæg kan levere, og hvor biogassen kan bruges i den grønne omstilling, fortsætter han.
Vidensbanken omfatter en række artikler og faktaark med analyser og beregninger af det danske produktionspotentiale for biogas, biogassens potentiale for at levere drivhusgasreduktioner og mulighederne for at gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig via biogasproduktion.
På biogas.dk kan man desuden finde nyheder, debatindlæg og arrangementer om biogas.
--
Hamlet protein med største tab i fem år
ÅRSRAPPORT Hamlet Protein, der producerer sojabaserede specialprodukter til unge produktionsdyr, har offentliggjort deres årsrapport.
Virksomheden præsenterer en lille vækst i volumen sammenlignet med sidste år. Omstruktureringsomkostninger og værdiforringelse af immaterielle aktiver har medført et fald i resultaterne for 2019. Nettotabet på 35 millioner kroner er det værste resultat, virksomheden har præsenteret inden for de sidste fem år. På trods af det, er ledelsen positive omkring udsigterne for 2020.
- Jeg er meget fortrøstningsfuld omkring Hamlet Proteins muligheder fremadrettet. Vi har en fantastisk produktportefølje og et godt team. Vi er i gang med en omlægning, der vil få vores omkostningsniveau på linje med virksomhedens størrelse og gøre vores virksomhed mere effektiv i kommunikationen omkring sunde dyr og deres ernæring over for vores kunder. Vi forventer at se en stærk stigning i resultaterne for 2020, og halvvejs gennem året har vi øget vores indkomstprognose for perioden,” konkluderer CEO, Erik Visser.
--
Sommerturné sætter fokus på lokale råvarer
SOMMERFERIE Hen over sommeren vil et mobilt udekøkken gæste en række danske byer fordelt over hele landet med et hold af professionelle hverdagskokke. De vil bistå feriegæsterne i at lave lækker og let sommermad.
- Det handler først og fremmest om at give folk en god og sjov madoplevelse i deres ferie, men det handler også om at højne danskernes madlavningskompetencer ved at inspirere dem med konkrete madlavningstips og give dem en bedre råvareforståelse, siger fødevareminister Mogens Jensen.
Initiativet er en del af regeringens sommerpakke, der blev lanceret sidst i juni, og som blandt andet skal styrke lokalt erhvervsliv og øge turismen.
De lokale råvarer og egnsspecifikke retter vil være i centrum for madlavningen, og kodeordet for initiativet er, at alle skal kunne være med.
–
Udstillere glæder sig til Agromek ’21
AGROMEK Både landmænd og udstillere kan se frem til at mødes i begyndelsen af næste år på Agromek, der holdes 19.-22. januar i MCH i Herning.
- Agromek bliver den første messe efter at alt næsten har ligget stille i lang tid. Jeg er sikker på, at både landmænd og udstillere glæder sig meget til at kunne mødes igen og til at se og høre, hvad der er sket af nyt i branchen, siger Agromeks direktør, Claus Hermansen.
En af de udstillere, der vil have nye produkter med på Agromek, er virksomheden Washpower A/S fra Thy, som oprindeligt arbejdede med udvikling og salg af vaskerobotter til grisestalde.
- Vi glæder os rigtig meget til at komme på Agromek. Når der kommer landmænd, kommer vi også, og Agromek er et rigtigt godt vindue for os, hvor vi bliver set, siger CEO Glenn Pedersen, Washpower.
Siden seneste Agromek har virksomheden på opfordring fra messegæster udvidet sortimentet med blandt andet vaskerobotter til fjerkræstalde.
--
Lettere at måle udledning af lattergasser og ammoniak fra marker
FORSKNING I et nyt projekt - REM – Reduktion af Emissioner fra Mark - undersøger Teknologisk Institut, hvordan nye målemetoder skal gøre det nemmere og hurtigere at måle miljøteknologiers klima- og miljøeffekt i planteproduktionen.
– I dag er det dyrt, omstændeligt og tidskrævende at måle udledningen af den stærkt klimaskadelige lattergas og ammoniak fra landbrugsjorden. Dette skyldes både manuelle målemetoder og behov for måling over lange periode for at opnå tilstrækkeligt data med nuværende metoder, siger seniorspecialist Mathias Andersen, Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut skal igennem projektet udvikle et nyt målekoncept, hvor det forventes, at måleperioden kan reduceres fra et år til få måneder. Det er målet på sigt, at målekonceptet bliver anerkendt og kan udgøre en standard for, hvordan klimagasser og ammoniak måles fra planteproduktionen.
--
Ø-kommuner får midler til tværgående ø-turismeprojekt
TURISME De fem ø-kommuner Ærø, Fanø, Langeland, Samsø og Læsø har i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd fået midler til det tværgående turismeprojekt Big Five Safari.
Projektet har modtaget omkring 1,2 millioner kroner af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, udtaler:
- Jeg er meget glad for, at vi i Landdistrikternes Fællesråd har fået mulighed for at være med i Big Five-projektet, som i den grad kan være med til at generere vækst og udvikling på øerne. Projektet er et tydeligt eksempel på, at det virkelig kan betale sig at samarbejde på tværs. Vi har alle sammen vores styrker og udviklingspotentialer, og med et projekt som dette formår de fem ø-kommuner at spille hinanden bedre.
--
Ny prognose: Økologien blomstrer, og væksten fortsætter
ØKOLOGI Fremtiden ser lys ud for produktion og forbrug af dansk økologi, og samtidig kommer der for alvor skub i eksporten de kommende år. Det viser en ny prognose fra Landbrug og Fødevarer på baggrund af virksomhedernes forventning til økologimarkedet frem mod 2025.
På 10 år er økologien i dansk detailhandel vokset med hele 77 procent og tendensen fortsætter med årlige vækstrater på cirka 7 procent. Også foodservicesektoren går fremad med en årlig vækst på cirka 6 procent. Det er især salget af økologiske mejeriprodukter, frugt og grønt, der ventes at stige mest i de kommende år.
Også eksporten af økologiske fødevarer ser ud til at fortsætte med at stige fra 2,9 mia kr. i 2018 til hele 5 mia. kr. i 2025. Mejeriprodukter og grisekød er de største eksportvarer, men også eksporten af æg og grøntsager er i fremgang.
--
Vegetarer starter retssag om retten til grøn mad
RETSSAG Justitsministeriet har, på baggrund af en række domme ved Menneskerettighedsdomstolen, i et svar til Folketinget i februar 2020 anerkendt, at vegetarer og veganere er beskyttet af Menneskerettighedskonventionen og formentlig i nogle situationer har ret til at få serveret vegetariske og/eller veganske måltider i offentlige institutioner.
Institut for Menneskerettigheder har derfor anbefalet Dansk Vegetarisk Forening at få prøvet en række konkrete sager ved en domstol, så det kan blive afklaret, hvornår man har denne rettighed. Foreningen forventer at kunne starte sagen direkte i Landsretten, eftersom det er en principiel sag.
Dansk Vegetarisk Forening har valgt Christian Dahlager, som er advokat med møderet for Højesteret, til at føre sagen.
- Der kan være situationer, hvor det offentlige ikke har reel og praktisk mulighed for at sørge for måltider til veganere og vegetarer - det er den grænse, som vi nu med dette vigtige søgsmål skal have testet, siger Christian Dahlager.
--
Skal din landsby være Årets Landsby 2020?
LANDSBYER Den 3. august 2020. Sådan lyder fristen for at melde en kandidat på banen til prisen Årets Landsby 2020. Dette år står i coronaens tegn under temaet: Hvordan kommer landsbyernes fællesskaber gennem en krise?
For at komme i betragtning skal der være tale om en landsby med under 1.200 indbyggere. Ansøgningen må fylde maksimalt to sider og kan suppleres med en kopi af udviklingsplanen for landsbyen. Dette er ikke et krav og vil ikke indvirke på bedømmelsen.
Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
--
Landbruget garanterer praktikplads til alle
UDDANNELSE Modsat mange andre brancher er landbruget indtil videre kommet rimelig godt gennem corona-krisen, og der er derfor ikke praktikpladsmangel på landbrugsuddannelsen.
Faktisk oversteg antallet af potentielle praktikpladser i januar 2020 antallet af elever på uddannelsen med omkring 1400, og en undersøgelse fra juni i år viser, at for størstedelen af landbrugene har coronakrisen ikke betydet nogle ændringer i antallet af praktikpladser.
Derfor har Det faglige udvalg for landbrugsuddannelsen, som består af 3F, GLS-A og Landbrug & Fødevarer, samt alle de skoler, der udbyder uddannelsen nu besluttet at tilbyde praktikpladsgaranti til kommende elever på landbrugsuddannelsen.
Garantien gælder fra den 3. august, hvor et nyt hold af GF2-elever starter på uddannelsen.
Praktikpladsgarantien er et blandt flere initiativer i Uddannelsesvision 2025, som skal sikre flere dygtige landmænd.
--
Ingen fund af covid-19 i 125 minkbesætninger
CORONA Der er ikke fundet covid-19 i de 125 minkbesætninger, som Fødevarestyrelsen har testet for sygdommen. Det er resultatet af en national screening, hvor Fødevarestyrelsen har udtaget stikprøver fra 10 procent af de danske minkfarme.
Resultatet glæder fødevareminister Mogens Jensen.
- Det er en rigtig god nyhed. Regeringen har taget fundet af covid-19 i minkfarmene meget alvorligt, og nu da vi ved, at sygdommen ikke er udbredt i de danske minkfarme, kan vi koncentrere os om at forebygge smitte i besætningerne og lægge planer for, hvad vi skal gøre, hvis flere besætninger bliver smittet, siger fødevareminister Mogens Jensen.
--
Ekstra penge til et grønnere landbrug i 2021
TILSKUD Der kommer flere penge til at gøre dansk landbrug grønnere i 2021. Alene til tilskudsordninger til minivådområder, privat skovrejsning og miljøteknologi er der 200 millioner kroner ekstra til landmænd og lodsejere i 2021 sammenlignet med 2020.
- Ved at overføre midler fra den direkte landbrugsstøtte har vi mulighed for at styrke flere af de ordninger, som vi ved gør Danmark grønnere. 200 mio. kroner kan sikre mange nye minivådområder, nye skove og ny miljøteknologi, som kan gavne landbruget og gøre det grønnere på en og samme tid, siger fødevareminister Mogens Jensen.