Skiold har udnævnt ny koncernchef

45-årige Søren Overgaard er udnævnt som ny koncernchef for Skiold Group. Han tiltræder 1. april, og vil i en kort overgangsperiode arbejde sammen med Lars Radoor Sørensen, der siden sommeren 2019 har fungeret som midlertidig adm. direktør. Lars Radoor Sørensen vender herefter tilbage til sin stilling i Skiolds bestyrelse.

Søren Overgaard kommer fra en stilling som vicepræsident i AGCO Grain and Protein. Før dette har Søren Overgaard været administrerende direktør for Cimbria og administrerende direktør for Feed & Biomass Division i Bühler AG i Schweiz.

- Sammen med ledelsen og de dedikerede medarbejdere ser jeg frem til at medvirke i den igangværende proces, som skal sikre, at Skiold fastholder og udvikler sin position som førende leverandør af løsninger til frø-, foder- og landbrugsindustrier verden over, siger Søren Overgaard.

Søren Overgaard kommer som koncernchef til at stå i spidsen for Skiolds nuværende strategi med at investere i udvikling af nye produkter, nye forretningsaktiviteter, forbedret drift og ekspansion på nye markeder vil fortsætte med uformindsket styrke. Ligeledes vil udvikling af den højt kvalificerede organisation og stærke kultur i Skiold fortsat være af høj prioritet.

Læs også