Valgt til bestyrelsen i Danish Quinoa

Iben Krog Rasmussen.
Iben Krog Rasmussen, direktør i tænketanken Frej, blev på den ordinære generalforsamling i Danish Quinoa Group valgt ind i bestyrelsen.
Iben Krog Rasmussen er uddannet cand. scient pol fra Københavns Universitet, men er kendt for sit store engagement i Tænketanken Frej, hvor hun er en af stifterne.
- I Danish Quinoa Group ser vi frem til at få suppleret bestyrelsen med Iben, som har stærke kompetencer indenfor kommunikation og branding, ligesom hun skal bidrage til selskabets strategiske udvikling, udtaler bestyrelsesformand Lars Hvidtfeldt.
Iben Krog Rasmussen:
- Jeg ser frem til at skulle arbejde med én af fremtidens fødevarer. Der er ingen tvivl om, at mange danskere ser i retning af en mere plantebaseret kost, hvor netop quinoa vil spille en central rolle.
- Jeg har selv mine rødder på Lolland og er glad for at kunne bidrage til udviklingen på min egen fødeegn, tilføjer hun.
Efter generalforsamlingen består bestyrelsen af Henrik Knudsen, Morten Helsted, Frederik Bruhn Rasmussen, Hans Peter Rasmussen, Iben Krog Rasmussen og Lars Hvidtfeldt.
Danish Quinoa Group F.M.B.A er stiftet af 16 landmænd på Lolland og Falster, som siden 2017 har dyrket quinoa i Danmark. Målet er at give danskerne et godt alternativ til den importerede quinoa fra Sydamerika.