Økologisk areal steg med 20 millioner hektar

I 2022 oplevede både antallet af økologer og det samlede økologiske landbrugsareal en markant vækst på globalt plan, skriver Økonu.

Ifølge 2024-udgaven af The World of Organic Agriculture - Statistics and Emerging Trends, udgivet af det schweiziske forskningscenter FiBL og Ifoam,
voksede det økologiske areal (inklusiv jord under omlægning) på globalt plan med 20,3 millioner hektar og nåede ifølge FiBL op på 96 mio. ha.

Dette svarer til en vækst på 26,6 procent, hvilket betyder, at 2 procent af verdens landbrugsareal nu dyrkes økologisk.

Den største tilvækst kom primært fra Australien, som oplevede en vækst på over 17 mio. ha., svarende til en stigning på 49 procent. Det skal dog bemærkes, at størstedelen af de nye økologiske arealer består af ekstensivt dyrket landbrugsjord og forskellige former for ekstensive græsningsområder.

Næst efter Australien kommer Indien som har 4,7 mio. ha. økologisk areal (+ 78 procent) og Argentina der har 4,1 mio. ha. (+ 1 procent).

Russisk landbrug oplevede en tilbagegang på 500.000 ha. Lignende tilbagegang blev også observeret i flere andre europæiske lande, selvom der samlet set var en lille fremgang.

Læs også