Bedre dyrevelfærd og mindre udvaskning med nyt foldkoncept

Det er et velkendt fænomen blandt økologiske svineproducenter, at de kan fravænne flere og større pattegrise pr. so med det første hold i foråret, hvor de tager et nyt areal i brug til farefolde.
- Det skyldes ny marks-effekten, forklarer Kristian Knage-Drangsfeldt, Seges Økologi Innovation.
- Når marken har stået tom i minimum et år, inden soen sættes ind på faremarken, så er smittepresset langt mindre end på de faremarker, der har været brugt gentagne gange inden for et år. Det gør, at smågrisene klarer sig bedre og har en højere vægt ved fravænningen, fortsætter han.

 

Kort fortalt, så går det nye koncept ud på, at hver farefold kun bruges til én so og hendes pattegrise, før folden står tom i minimum et år. Det gør, at alle pattegrise bliver født på en ren mark, hvor smittepresset er minimalt.
Som det er i dag, så skal farefoldene være cirka 1.500 m2, hvis de skal genbruges til seks søer efter hinanden i løbet af et år. I det nye koncept er foldene på 300 m2, men bruges kun til én so, før den står tom.
- Det gør, at gødningsbelastningen pr. hektar er mindre i det nye koncept. Samtidig er græsdækket bedre, da jorden ikke allerede er rodet op af foregående dyr, så udvaskningen af næringsstoffer reduceres.
- Sidst, men ikke mindst, er der mulighed for at så efterafgrøder, når grisene flyttes fra marken, hvilket vil sikre, at næringsstofferne udnyttes til de efterfølgende afgrøder, fortæller Kristian Knage-Drangsfeldt.

 

Brian Holm er økologisk svineproducent på gården Ulvehøjgaard ved Brørup i Sydjylland. Han har planer om at afprøve det nye koncept.
- Vi gør det først og fremmest for at sikre en bedre dyrevelfærd, og fordi vi tror på, at vi kan nedbringe pattegrisedødeligheden ved at udnytte farefoldene mere optimalt, fortæller Dennis Lauritsen, Ulvehøjgaard.
Dennis Lauritsen og Brian Holm har planer om at udvide konceptet ved at lade pattegrisene blive på faremarken i 6-7 uger efter fravænning, så fravænningen bliver mindre stressende for pattegrisene, og så de kommer til at leve en større del af deres liv på marken.
- Ved fravænningen flytter vi soen ud af farefolden, mens alt andet forbliver det samme for grisene. Det skulle gerne gøre fravænningen mindre stressende, forklarer Dennis. Nogle dage efter soen er taget ud af folden, får grisene et nyt større trug og en større hytte.

 

Dennis Lauritsen forventer, at der bliver en større arbejdsbyrde, når de indfører det nye koncept, men han ser frem til at komme i gang. Han er nemlig sikker på, at det er forbundet med en større arbejdsglæde at se dyrene trives i de rene græsdækkede folde.
Hvor meget ekstra tid, der kommer til at gå med at indhegne 85 farefolde hver 3. uge, så smågrisene holder sig indenfor det område, er svært at sige på nuværende tidspunkt.
Der skal også flyttes hytter, fodertrug og vandslanger oftere, men til gengæld vil de spare tid på hegning til smågrisene og selve fravænningen, fordi det ikke er nødvendigt at indfange alle pattegrisene.

 

Forventede fordele ved det nye koncept
Hvis hver farefold kun bruges til én so og hendes pattegrise, før den står tom, er der potentiale for:
Bedre dyrevelfærd
● pattegrisene bliver længere tid på marken, før de flyttes på stald
● lavere pattegrisedødelighed (pga. mindre smittepres)
● mindre fravænningsdiarré (pga. mindre stress ved fravænning)
Bedre opsamling af næringsstoffer
● Græsdækket i farefolden holder på næringsstofferne
● Mulighed for at så efterafgrøder ved hvert foldskifte
Bedre udnyttelse af arealerne
● Sandede/drænede jorde bruges til farefolde i våde årstider, så arealerne bliver mindre mudrede
● Lerede jorde bruges i varme årstider, så jorden kan holde på vandet i sølehullerne
Kilde: Seges