KHL med i Syddansk Økologi

Syddansk Økologi har udvidet den økologiske rådgivning med endnu et medlem i ejerkredsen, nemlig Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL). Det nye samarbejde startede pr. 1. marts.

Der står nu fire foreninger bag det økologiske samarbejde: KHL, Landbrugsrådgivning Syd (LRS), Sønderjysk Landboforening (SLF) og LandboSyd.

Derudover indgår en økologirådgiver fra Syddansk Kvæg i samarbejdet.

Fire rådgivere fra KHL bliver en del af det økologiske samarbejde, og det betyder, at Syddansk Økologi fremadrettet vil kunne tilbyde rådgivning inden for en ny driftsgren – fjerkræ.

Med den nye ejerkreds vil rådgivere fra Syddansk Økologi nu være placeret følgende steder i landet: Kolding, Vojens, Aabenraa, og LRS´s kontorer: Løgumkloster, Odense, Vejle og Varde.

Læs også