bannerPos

Økologisk Landsforening ønsker klimaregnskaber for de enkelte

Foto: Colorbox

AF: ALEXANDER DORNWIRTH

JOURNALIST
30-11-2018 09:39
Økologisk Landsforening opfordrer landbrugets organisationer til at samle sig om en ny klimapolitik på landbrugsområdet. Regeringen har med sit klimaudspil udskudt klimahandling i landbruget, mener foreningen og opfordrer til, at landbruget nu selv tager bolden op. Som optakt til dette spiller Økologisk Landsforening ud med et bud på en ny model for klimaomstilling: Balanceret Klimaregnskab.

Økologisk Landsforening opfordrer landbrugets organisationer til at samles om en ny klimapolitik.

Det sker efter, at regeringen har spillet ud med meget få klimahandlinger på landbrugsområdet, ifølge foreningen. 

- Vi skal sammen skabe en ambitiøs og fremtidssikret klimapolitik for hele landbruget. Vi skal have rigtigt mange løsninger i spil. Og det kan og skal gøres, uden at man trækker tæppet væk under de danske landmænd og fødevarevirksomheder, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

CO2-loft og betaling for klimahandling

Foreningen foreslår en model for klimaomstilling af hele det danske landbrug. De kalder det for  ”Balanceret Klimaregnskab.” Udviklingen af modellen skal ske i dialog med landbrugets organisationer samt klimaorganisationer, forskere og politikere. 

- Modellen forudsætter direkte betaling for flere af landmandens praktiske klimahandlinger, som begrænser udledning af klimagasser og øger lagring af CO2 med klimavenlige afgrøder og planter. Det er afgørende for accept af modellen, at det er landmændene selv, der vælger, hvilke konkrete handlinger de vil gennemføre for at holde udledninger under bedriftens nye CO2-loft, siger Per Kølster.

Balanceret klimaregnskab lægger op til, at alle landbrug skal føre klimaregnskab, og at det enkelte landbrug kan overskride CO2-loftet mod betaling til fælles klima-initiativer i landbruget.

Hveden er godt i gang

KWS og BASF har etableret en demonstrationsmark, hvor strategier for vækstregulering og svampesprøjtning vurderes på tværs af seks forskellige sorter.

Regnvåd februar sænker foderudbyttet

Grundet den store vandmængde i februar er der meget vinterhvede, der er ødelagt. Den kommende omsåning med vårbyg betyder større omkostninger og lavere foderudbytte.

De første køer kommer nu på græs

Selvom kalenderen først lige er rykket frem til april, er de første besætninger så småt ved at gøre klar til at lukke køerne på græs. Vinteren har været mild, hvilket mange stedet har givet et stort græslag. Udfordringen bliver nu at få græsset i bund, så snart markerne kan bære.

Fejlklassificering af vandløb er roden til meget ondt

I det følgende opridses roderiet, set fra læserbrevsskribentens side, omkring kriterierne for at klassificere et vandløb som »kunstigt« eller »stærkt modificeret«, hvilket er forudsætningen for en vedligeholdelse, der sikrer imod oversvømmelser.

Udtagningsmoms – vær opmærksom på nye regler

Hvis man opfører bygninger til brug i sin momspligtige virksomhed, kan man trække moms fra på opførelsesudgifterne. Hvis man senere bruger bygningen til andre formål – for eksempel momsfri udlejning – skal den fratrukne moms betales tilbage lidt efter lidt. Denne regel og flere andre indenfor den såkaldte udtagningsmoms ændres – og det er vigtigt at være opmærksom for ikke at ende med en stor momsregning.

Selen bør indgå i gødningsplanlægningen af græs

Sundheden i besætningen kan øges, og der kan spares på indkøbte mineraler, hvis græsset gødes optimalt med selen.

Tid til etablering af fodergræs

Såningen af vårsæd er så småt kommet i gang, og dermed er det også tid for etablering af nyt fodergræs. En yderst vigtig disciplin, da der er tale om etablering af en afgrøde, der skal høstes på i måske 3-5 år.

Eksportørers advokat: Det bliver dyrt for Fødevarestyrelsen

Intern email til eksportkontrol-dyrlægerne viser, hvor stort et problem, at Fødevarestyrelsen har, mener advokat for eksportørerne, Hans Sønderby.
Side 1 af 1812 (36226 artikler)Prev1234567181018111812Next