Det er et ganske almindeligt, gulmalet sommerhus på en større grund udelukkende med sandklitter ud til Vesterhavet. Men snart bliver det til en landbrugsejendom, skriver Vurderingsstyrelsen.
Marehalm, fyrrebuske og hvidt strandsand midt i Thy Nationalpark skal fremover have status af en landbrugsejendom.
Det har ejeren, Birte Jexen fra Holte ved København, fået besked om i sin e-boks fra Vurderingsstyrelsen. Hun har i over 40 år haft et nydeligt, mindre sommerhus liggende i klitområdet ud mod Vesterhavet mellem andre spredte sommerhuse.