Rutine lønner sig
SAGRO laver 50.000 lønsedler – eller det, der svarer til en halv tønde land A4-ark om året.

SAGRO ekspederer måned for må¬ned lønsedler til ansatte ved 1.330 kunder, og stadig flere landmænd vælger at fokusere på det, som de er gode – nemlig at drive landbrug – og så lade andre om det administrative, siger løn- og HR-rådgiver Linda S. Hede, der sammen med kollegerne i SAGRO håndterer 50.000 – om året.
For mange landmænd er lønsedler noget bøvl. Noget der skal håndteres en gang om måneden for det antal medarbejdere, der nu er på gården.
Så er du én af dem, der sukker, vil du nok ikke misunde løn- og HR-rådgiver Linda S. Hede, der sammen med kollegerne i SAGRO håndterer 50.000 – om året. Det svarer til godt en halv tønde land, hvis de blev printet ud på A4-ark.
- Det giver en vis rutine, underdriver hun. Men netop rutinen gør ofte forskellen på, om lønsedlerne og lønudbetalingen kan køre til tiden og fejlfrit eller ej.
SAGRO ekspederer måned for måned lønsedler til ansatte ved 1.330 kunder, og stadig flere landmænd vælger at fokusere på det, som de er gode – nemlig at drive landbrug – og så lade andre om det administrative. Enkelte kunder vælger at gøre det meste selv, og andre vælger at lade SAGROs lønservice skal klare alt. Vi finder den løsning som passer den enkelte kunde bedst, forklarer Linda S. Hede, der er løn- og HR-rådgiver i SAGRO. Hun står i spidsen for et team, der er klar til enhver udfordring, der har med ansættelse at gøre - uanset om det er danskere eller udlændinge.
- Det er ingen hemmelighed, at dansk landbrug beskæftiger rigtig mange udlændinge, så det har vi fået stor erfaring med, fortsætter hun.
Tog fradrag som fisker og dagplejer
- Udlændinge, som ikke er fra EU, skal have arbejds-og opholdstilladelse, og det hjælper vi med og rådgiver omkring. Vi klarer også gerne alt omkring hjælp til cpr-nummer, sundhedskort, forskudsregistrering og udarbejdelse af årsopgørelse hos SKAT.
Linda og hendes kolleger oplever lidt af hvert, når de bliver involveret. En landbrugsmedhjælper fra Polen havde haft en kammerat til at hjælpe med forskudsopgørelsen, og det kom helt bag på manden, at han fik en kæmpe restskat.
- Da vi tjekkede årsopgørelsen, viste det sig, at kammeraten havde forskudsregistreret ham både med et fradrag for havdage, som fiskere har, og derudover havde givet ham et standardfradrag på over 50 procent, som er forbeholdt dagplejere. Den restskat kunne vi godt nok ikke få til at forsvinde, men det viser bare, hvor vigtigt det er at få forskudsregistreret korrekt, siger Linda S. Hede.
I andre sammenhænge er der brug for praktikpladsgodkendelser til at have elever. Det klarer SAGRO også.
Arbejdsvilkår skal aftales
- Uanset om det er danskere eller udlændinge, så skal ansættelseskontrakterne være i orden, og de skal efterleves - så forebygger man ballade, siger Linda Hede.
Overenskomster er ikke udbredte i landbruget, men for mange større landmænd er det helt relevant at sætte sig ind i, hvad en overenskomst indebærer, selvom det vigtigste til en hver tid er at overholde de aftaler, der ér indgået.
- Det er altid bedst, hvis ansættelseskontrakterne udarbejdes i fællesskab med både arbejdsgiveren og den ansatte. Så undgår vi mange misforståelser, siger Linda S. Hede.
- Vi har set mange eksempler på, hvor galt det kan gå, hvis arbejdsgiveren ikke helt har styr på paragrafferne. Som da vi fik en kontrakt ind, hvoraf det fremgik, at medarbejderen havde ret til 25 feriefridage om året. Der kom et krav fra fagforeningen om betaling af disse dage, til trods for at det var åbenlyst, at der var tale om en fejl, fortæller hun.