Miljø- og Fødevareklagenævnet har givet Aarhus Kommune medhold i, at det var i orden at indføre forbud mod anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider på ni ejendomme syd for Aarhus. Det ærgrer Landbrug & Fødevarer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i ni afgørelser opretholdt Aarhus Kommunes forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af pesticider på landbrugsjord i et indsatsområde til beskyttelse af drikkevand (Indsatsområde Beder) omkring byerne Beder, Mårslet og Malling, syd for Aarhus by.
Chefjurist i Landbrug & Fødevarer, Charlotte Bigum Lynæs, er både ærgerlig og uforstående over afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, som skete med stemmerne 7 mod 1.
- Aarhus Kommune har efter vores bedste faglige og juridiske analyser ikke løftet bevisbyrden for, at et omfattende totalforbud er nødvendigt for at sikre drikkevandsinteresserne. Det er et grundlæggende krav, at alle andre og mindre indgribende løsninger har været prøvet og er afvist, siger Charlotte Bigum Lynæs.
Vil nærlæse
Hun peger på, at kommunen burde have indledt en reel forhandling om frivillige aftaler eller købe ejendommene. Desuden har Aarhus Kommune ifølge chefjuristen i mindst en af sagerne afvist at forlænge en frivillig aftale om pesticidfri anvendelse, og har for alle lodsejerne tilbudt en kompensation i en sådan størrelse, at der ikke er tale om fuld erstatning.
- Her lever kommunen op til hverken Grundloven eller miljøbeskyttelsesloven, siger Charlotte Bigum Lynæs.
Hun vil sammen med Landbrug & Fødevarers advokat Håkun Djurhuus nu nærlæse afgørelsen i sagen, som kan tages videre til domstolene inden for seks måneder.
- Vi vil nøje gennemgå præmisserne for afgørelsen med henblik på at vurdere de juridiske muligheder, siger Charlotte Bigum Lynæs.
Erstatninger
Landbrug & Fødevarer havde sammen med en række lokale foreninger klaget over Aarhus Kommunes beslutning på vegne af lodsejerne.
Kommunens afgørelser om erstatning er ikke prøvet af Miljø- og Fødevareklagenævnet, men kan indbringes for taksationskommissionen. Klagerne er af kommunen blevet tildelt erstatninger på mellem cirka 200.000 og 1.400.000 kroner.
I indsatsområdet, som er cirka 30 km2 stort, er cirka 12,5 km2 udpeget som områder, der er særligt sårbare over for udvaskning af nitrat, hvoraf klagers arealer omfatter cirka 90 hektar.
Indsatsområdet omfatter tre almene vandværker, hvor der fra 17 boringer årligt er tilladelse til at oppumpe i alt cirka 2,7 millioner m3 drikkevand.
Beskyttelse
Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet har på baggrund af oplysninger om hydrogeologiske forhold, udviklingen i vandkvalitet og fund af pesticider fastslået, at udpegede områder, som er sårbare over for udvaskning af nitrat, også er sårbare over for udvaskning af pesticider, herunder klagers arealer.
Der er lagt vægt på, at der er tale om beskyttelse af en samfundsmæssigt vigtig grundvandsressource, der bidrager med 15 procent af den samlede drikkevandsforsyning til Danmarks næststørste by, og som kun vanskeligt kan erstattes.
Flertallet fandt på den baggrund, at hensynet til klagers muligheder for at anvende pesticider må vige overfor hensynet til beskyttelsen af grundvandsressourcen.
Stemte imod
Et mindretal på ét medlem fandt, at et forbud er mere vidtgående end nødvendigt, idet medlemmet blandt andet ikke fandt det godtgjort, at brugen af pesticider vil forurene grundvandet.
Herudover fandt medlemmet, at Aarhus Kommune ikke i tilstrækkelig grad har forsøgt at gennemføre forhandlinger om indgåelse af aftaler med lodsejerne om anvendelse af pesticider. Medlemmet fandt således, at forbuddet bør ophæves.
mip