Forstå økonomien i regenerativt landbrug

Af Andreas Nymark Thaysen, planteavlskonsulent, Agillix

At dyrke højværdiafgrøder med regenerative elementer kan være en spændende vej for dig som planteavler, men det skal give økonomisk mening. Merpriser og præmietillæg kan lyde attraktive, men når man regner omkostningerne med – for eksempel tabet af næringsstoffer fra halm eller lavere udbytter – er det ikke nødvendigvis en ubetinget god forretning.

Her i Agillix får vi ofte henvendelser fra planteavlere, som er interesseret i at vide, om regenerative elementer i dyrkning af afgrøder kan være en god forretning. Det handler i bund og grund om at finde balancen mellem merpris og meromkostninger og samtidig sikre, at dyrkningsmetoderne tilpasses, så de ikke går ud over udbytte og kvalitet. Som udgangspunkt er det altid interessant at kigge på, om den enkelte planteavler kan opnå en merpris for sine afgrøder, hvis han eller hun tilpasser sig de krav, som markedet stiller.

Populært tillæg på maltbyg

Helt aktuelt efterspørger virksomheder som Carlsberg og DLG maltbyg dyrket med elementer af regenerativt landbrug. Det giver et tillæg på 18 kroner pr. hkg – og det virker til at have været en populær beslutning. Der er i øjeblikket lukket for tilgang af nye producenter. Det er dog vores vurdering, at der vil dukke lignende tilbud op, og så vil det være en god idé at overveje, om det giver økonomisk mening.

Der er ingen tvivl om, at det regenerative landbrug har potentiale til at give højværdi-afgrøder et ekstra løft, men det kommer ikke uden omkostninger. Hvis du for eksempel ikke må udnytte din halm efter høst, hvad koster det så i mistet værdi? Er et mertillæg på 18 kr. pr. hkg nok til at dække de ekstra krav? Og hvordan ser regnestykket ud for andre afgrøder som brødhvede?

Økonomisk gevinst kan være svær at få øje på

Til Agillix Topmøde 2025 havde jeg et oplæg med, som netop dykkede ned i den problematik. Under overskriften »Dyrk korn med højværdi« kiggede jeg på forskellen mellem indtjening og udbytter på maltbyg og brødhvede – med fordele og ulemper ved at dyrke dem med regenerative elementer.

Når man kigger på økonomien i den regenerative maltbyg versus det »konventionelle« maltbyg, kan den økonomiske gevinst være svær at få øje på, hvis man kun kigger på år et. I tabellen kan vi se, at der umiddelbart er et tab i dækningsbidrag på 491 kroner, hvis man vælger at dyrke den regenerative maltbyg. Begynder man at medregne maskinomkostninger og forbedring af jordens sundhed på lang sigt, kan regnestykket ændre sig.

Hvis du vil gøre regenerativ dyrkning til en del af din forretning, skal du tro på det økonomisk – ikke kun i teorien, men også i praksis. I Agillix regner vi ofte på de forskellige scenarier, og det er selvfølgelig individuelt hvilke løsninger, der giver bedst mening for den enkelte planteavler. Regenerativt landbrug er godt for jorden, men det skal også være godt for den økonomiske bundlinje.