Ukendte dræn kan give problemer ved udtagning
Med udsigt til udtagning af 15 procent af det dyrkede areal er det afgørende at få overblik over drænene. Sådan lyder det fra Danske Kloakmestre.
Det kræver faglig indsigt at vurdere, hvad der kan sløjfes, og hvad der skal omlægges, lyder det fra Danske Kloakmestre. Arkivfoto: Christian Carus
Når landbrugsjord tages ud af drift og omlægges til vådområder og natur, ændres vandets vej i landskabet. Under mange marker ligger der imidlertid et tæt net af drænrør, som ikke er dokumenteret – og som kan skabe store problemer for både de berørte arealer og nabobedrifter, hvis de ikke håndteres korrekt.
Brancheforeningen Danske Kloakmestre advarer nu om, at manglende kortlægning og fagligt korrekt sløjfning af drænanlæg kan føre til oversvømmelser, dårligere bæreevne på marker, ødelagte adgangsveje og nabokonflikter.
- Dræn er etableret for at sikre dyrkbar jord. Når man ændrer anvendelsen af jorden, ændrer man også hele vandbalancen. Hvis man ikke ved, hvor drænene ligger, eller hvordan de fungerer, risikerer man, at vandet ender hos naboen, siger Kenneth Ellgaard, kloakmester, tidligere landmand og bestyrelsesmedlem i Danske Kloakmestre.
Det anslås, at der i Danmark findes mere end 190.000 kilometer drænrør, hvoraf langt de fleste ikke er digitalt registreret.
De fleste dræn er ukendte
Det anslås, at der i Danmark findes mere end 190.000 kilometer drænrør, hvoraf langt de fleste ikke er digitalt registreret. Mange er lagt for årtier siden og krydser både skel, markblokke og matrikler.
Når sådanne dræn enten efterlades aktive eller sløjfes forkert i forbindelse med udtagning af jord, kan konsekvenserne brede sig.
Det kan betyde, at vand kan presse op på tilstødende dyrkningsarealer, jordens bæreevne forringes, markveje kan blive ufarbare, og på de dyrkede arealer kan driftsøkonomien forringes.
- Vandet forsvinder ikke, bare fordi man ændrer på kortet. Det flytter sig. Og hvis det ikke styres rigtigt, får nogen problemerne – ofte naboen, siger Kenneth Ellgaard.
Vi ser allerede eksempler på dræn, der stopper brat ved skel. Det er en opskrift på problemer, lyder det fra kloakmester Kenneth Ellgaard. Foto: Danske Kloakmestre
Rammer særligt ved fortsat drift
Danske Kloakmestre peger på, at det særligt er landmænd med arealer op mod udtagne jorde, der risikerer uforudsete konsekvenser.
- Vi ser allerede eksempler på dræn, der stopper brat ved skel. Det er en opskrift på problemer. Det kræver faglig indsigt at vurdere, hvad der kan sløjfes, og hvad der skal omlægges, siger Kenneth Ellgaard.
